Afstemning: Danmarks Bedste Musikhøjskole 2015

MUUV er en af Danmarks største portaler inden for musikundervisning, og derfor vil vi finde frem til Danmarks bedste musikhøjskole.

Danmark er fyldt med musikalske rum, hvor kreativitet og samspil forenes. Med disse rum mener vi naturligvis de danske musikhøjskoler, som er med til at danne ramme om fantastiske nye venskaber og fantastisk musik. Men hvilken højskole er egentlig Danmarks bedste? Dette vil vi på MUUV.DK finde ud af. Du kan være med til at afgøre, hvilken højskole der skal løbe med prisen som Danmarks Bedste Musikhøjskole 2015.

Afstemningen kører hele november, og vinderen bliver udelukkende fundet baseret på jeres stemmer. Alle der stemmer på en højskole deltager samtidig konkurrencen om et gavekort på 500 kr. til 4Sound. Vinderen offentliggøres på vores Facebook-side.

Følg os her:


MUUV.DK har nomineret nedenstående danske højskoler:


Engelsholm Højskole

På Engelsholm er det den kreative del af den musikalske skaberproces, der er det afgørende. Den stærke kunstneriske ide får tilført musikkens ”værktøjskasse” og den gode musikalske håndværker bliver afkrævet en kunstnerisk dimension. Med hjælp fra etablerede sangskrivere, performere og producere på landets smukkeste og smukkest beliggende højskole kan man række efter (og nå) denne drøm.

Inspirationen kommer også fra de andre kunstretninger, der undervises i, fra huskunstnere og kvalitetskoncerter. Denne tilgang til undervisningen har vist sig at være afgørende for, at rigtig mange af vores musikelever bliver optaget på konservatorier, Sonic College og andre kunstneriske uddannelser.

Stem på Engelsholm Højskole


Musik og Teaterhøjskolen

Musik og Teaterhøjskolen ligger i Toftlund, som er en by i Sønderjylland i nærheden af Tønder og Aabenraa. Her er der plads til alle. På Musik og Teaterhøjskolen er der lagt vægt på, at du som elev skal udfolde og udforske dig selv både fagligt og personligt. Undervisningen er bygget op af i alt 7 liniefag, herunder: Dans, Elektronisk musik, Lydteknik, Musik, NyCirkus, Sang og Teater.

Stem på Musik og Teaterhøjskolen


Oure Højskole Sport & Performing Arts

Oure Højskole Sport & Performing Arts er en højskole der kombinerer kreativ og sportslig udfoldelse. Skolen er beliggende i Oure, som ligger tæt på Svendborg på Fyn. Det er muligt at vælge mellem et hav af forskellige fag på højskolen. Herunder er dans, teater musik centrale aspekter af undervisningen. Der er i høj grad fokus på aktiviteter, både i hverdage og weekender, så du vil aldrig kede dig på Oure.

Stem på Oure Højskole Sport & Performing Arts


Den Rytmiske Højskole

På Den Rytmiske Højskole får du højskoleliv med udgangspunkt i rytmisk musik, lydteknik og sangskrivning. Højskolen har professionelle lydstudier og øvelokaler, og undervisning af musikere. Lokalerne er åbne døgnet rundt til egne og fælles projekter. Som elev tager tager på turné og spiller mange koncerter. Udover linjefag har du et bifag og valgfag. Dyrk din passion på højskole, og udvid dit musikalske netværk. Et højskoleophold tager kun et halvt år men varer hele livet.

Stem på Den Rytmiske Højskole


Bornholms Højskole

På Bornholms Højskole har du mulighed for at nyde dejlig sol, spændende historie, unik kultur men i den grad også musik og kunst i store mængder. Undervisningen er delt op i moduler, hvor et af disse er bestående af billedkunst, keramik og musik. Der er også mulighed for andre fag, som hele tiden udvikler sig i takt med elevernes behov og interesser. Værkstederne er åbne døgnet rundt, så du har altid mulighed for at være kreativ på Bornholms Højskole.

Stem på Bornholms Højskole


Ry Højskole

Ry Højskole ligger i et af Danmarks mest eftertragtede områder - et naturrigt smørhul af rang mellem Silkeborg og Skanderborg. Et af omdrejningspunkterne på Ry Højskole er musikken. Hvis der er musiker gemt i dig, kan du få din nysgerrighed stillet med et tag-selv-bord af forskellige musikalske fag, som går under navnene: band, songwriter, teatermusik, partyband, turnéband, stomp og kucheza, stopmotion, rytmisk kor, musikproduktion samt musikforståelse.

Stem på Ry Højskole


Uldum Højskole

Uldum Højskole ligger i en smuk, hvid bygning i flotte jyske omgivelser - ikke langt fra Vejle og Horsens. Højskolen har sat fokus på 6 overordnede fag: musik og teater, psykologi og pædagogik, kunst og design, kultur og samfund, idræt og svømning samt dansk. Under “musik og teater” finder du et hav af forskellige underfag, som med sikkerhed vil stille din musikalske nysgerrighed.

Stem på Uldum Højskole


Brandbjerg Højskole

SoundHouse, Brandbjerg Højskole, har fokus på at udvikle og udfordre dine unikke egenskaber. På højskolen lærer du blandt andet at bruge det du har, uanset udgangspunkt, men du lærer også at udtrykke dig og træffe valg på det rette tid og sted. For den spirende musiker er der skabt et bæredygtigt musikmiljø; et grundlag for at skabe bevægende musik, der rummer både det unikke og det almene.

Stem på Brandbjerg Højskole


Borups Højskole

Borups Højskole er beliggende i hjertet af København, et stenkast fra kanalen. Højskolen tilbyder en lang række kreative fag, herunder musik, sang, kor, sammenspil og sangskrivning, som der lægges stor fokus på. Som elev på Borup Højskole får du således rig mulighed for at udforske dine musikalske sider af dig selv og blive en bedre musiker.

Stem på Borups Højskole


Rødding Højskole

Rødding Højskole ligger i en smuk, hvid bygning et sted i Jylland - ikke forfærdelig langt fra Vejen og Ribe. Højskolen tilbyder en bred vifte af fag, primært kreative, og herunder finder du også hovedfaget "musik". Dette fag giver dig mulighed for at udvikle dig som musiker uanset hvilket niveau, du er på. I faget er der lagt væk på det praktiske element og at skabe musik, som kan fremføres for andre.

Stem på Rødding Højskole


Jyderup Højskole

Jyderup Højskole ligger smukt ved Skarresø på Vestsjælland. Højskolen har en bred profil og mange workshops med kendte musikere og tilbyder liniefagene elektronisk musik, sangskrivning og folkemusik. På højskolen får du hjælp til at blive en dygtig musiker og producer, der mestrer håndværket og de forskellige traditioner og får udforsket hele dit potentiale i et miljø fyldt med sparring og inspiration - lige meget om du aldrig har skrevet en sang, eller allerede har åbnet Orange scene.

Stem på Jyderup Højskole


Vraa Højskole

Helt oppe i de nordligste Jylland finder vi Vraa Højskole. I de smukke naturfyldte områder byder Vraa Højskole inden for til musikalsk læring, hvor du vil blive udfordret på dit instrument, din musikalske smag, dit teoretiske grundlag og din grundlæggende forståelse af musikken. Vra højskole byder, udover musikken, også på fag som kunst, fotografi og medie.

Stem på Vraa Højskole


Vejle Idrætshøjskole

Højskolen er, som navnet antyder beliggende i Vejle. Selvom højskolens navn kun giver associationer til fysisk udfoldelse, er der langt flere muligheder en “bare” idræt” på højskolen. Vejle Idrætshøjskole byder nemlig også elever ind til en lang række inspirationsfag. Det gælder bl.a. guitar, kor, band og fællessang. Lad dig blive inspireret og blive en dygtigere musikere på Vejle Idrætshøjskole.

Stem på Vejle Idrætshøjskole


Testrup Højskole

Testrup Højskole ligger i Mårslet, som vi finder i Østjylland. Skolen er beliggende i et lille landsbyområde syd for Aarhus, hvor fantastiske omgivelser omringer de smukke, nye højskolebygninger. Skolen byder på bl.a. på fagene teater, kunst, musik, filosofi og skriv. Der emmer af kreativitet på Testrup Højskole.

Stem på Testrup Højskole


Nørgaards Højskole

I Midtjylland findes Nørgaards Højskole, der giver eleverne plads til at dyrke deres interesse og opdage nye sider af dem selv. Højskolen byder bl.a. på linjefag i foto, rytmisk musik, e-musik, filmskuespil, dans, skriv, kunst, cross fitness og outdoor. Her er samvær og kreativ udfoldelse altid i centrum.

Stem på Nørgaards Højskole


Egå Ungdoms-Højskole

I det østlige Jylland finder vi Egå Ungdoms-Højskole. Her skabes der dagligt rum for kreativ udfoldelse. Den smukke beliggenhed, nær vandet, bidrager til de kreative processer, der dagligt kører på højskolen. Fagene på skolen strækker sig rundt i hele den kreative manege, hvor der bl.a. bydes på fagene idræt, drama, kunst, design og musik.

Stem på Egå Ungdoms-Højskole


Hadsten Højskole

Kort fra Aarhus finder vi Hadsten Højskole, der hvert år lukker dørene op for nye kreative sjæle, der i samspil ønsker at skabe harmonier og samvær. Her er et bredt mulighed for fag, hvor musikken blot er den ene gren. Her finder vi dog alt fra nybegynderundervisning til hold for folk, der ønsker at udvide deres musikalske horisont.

Stem på Hadsten Højskole


Rønshoved Højskole

I det sydlige jylland finder vi Rønshoved Højskole – nær Flensborg Fjord. Med en beliggenhed, som ikke findes meget smukkere andre steder i Danmark, er mulighederne for kreativ udfoldelse i top. Fagene på Rønshoved Højskole er primært for kreative sjæle – eller folk der ønsker at udfordre deres egen kreativitet. Skolen byder bl.a. på fag inden for film, musik og fotografering.

Stem på Rønshoved Højskole


Grundtvigs Højskole

Højskolen er, med sin centrale beliggenhed i Hillerød, en populær mulighed for folk i Storkøbenhavn. Højskolen skaber rammer, hvor hverdag, undervisning og samvær smelter sammen, og der derfor skabes et unikt fællesskab. Grundtvigs Højskole har bl.a. fag inden for musik, fotografering, motion og filosofi.

Stem på Grundtvigs Højskole


Løgumkloster Højskole

I den sydlige del af Jylland ligger Løgumkloster Højskole, hvor store flotte naturarealer stadig er dominerende. At befinde sig i disse smukke afskårne omgivelser giver den perfekte mulighed for at forbyde dig i musikalitet, kreativitet og samvær. Højskolen byder bl.a. på linjerne musik, kultur og verdensborger.

Stem på Løgumkloster Højskole


Børkop Højskole

Børkop Højskole er beliggende i den sydlige del af midtjylland, og dermed blot et par stenkast fra broforbindelsen til Fyn. Her er der både plads til at tage masser af nye oplevelser ind og til at geare ned og lade kreativiteten finde vej. Højskolen byder på linjer inden for musik og kreativitet under dit ophold. Skolen er for kristne troende.

Stem på Børkop Højskole


Ballerup Herlev Produktionshøjskole

Produktionsskolen er placeret i Ballerup, og dens centrale placering nær København, gør den til et attraktivt valg for folk i hovedstadsområdet. Skolen er et særligt tilbud for unge under 25 år, der ønsker at udfordre deres kreativitet på en ny og anderledes både. Produktionshøjskolen byder bl.a. på linjerne; Blomster og Krea, Film og TV, Foto og Media og Musik og producer.

Stem på Ballerup Herlev Produktionshøjskole


Vestjyllands Højskole

I Ringkøbing finder vi Vestjyllands Højskole, hvor store naturområder er med til at indramme dette kreative rum. Højskolen emmer af kreative fag, hvoraf der bl.a. kan nævnes musik, dansk, teater og sang. Højskolen skaber de idéelle rammer for kreative ildsjæle.

Stem på Vestjyllands Højskole


Djurslands Folkehøjskole

Djurslands Folkehøjskole, ligger i Ebeltoft, hvor de rolige og naturfyldte omgivelser skaber perfekte kreative rammer til musikalsk udfoldelse. Skolen byder på en lang række kursusaktiviteter, hvor musikken er en integreret del af det. Her er både mulighed for at synge, spille eller komponere egne numre sammen med andre, der deler samme interesse.

Stem på Djurslands Folkehøjskole

Glen Michaelsen

Glen Michaelsen

Stifter og udvikler

Jeg er medstifter af MUUV.DK, og har i over 6 år brændt for at skabe Danmarks bedste musikundervisningsportal. Derudover spiller jeg guitar, synger og skriver mine egne sange.

Smid en kommentar

Find underviser
med fire enkle trin

  • Besøg MUUV.DK
  • Vælg postnummer og instrument
  • Læs om underviseren
  • Kontakt underviseren
 Søg efter underviser

Bliv musikunderviser
og tiltræk elever

  • Fast pris: 69 kr./md.
  • Første måned gratis
  • Ingen binding
  • Vi støtter Cph Listening Room
 Start gratis medlemskab

Lær guitar online
med vores gratis videoer

  • YouTube-kanal med guitarvideoer
  • Lær sange, rytmer og akkorder
  • Alt er online, gratis og på dansk
  • Perfekt til nybegyndere på guitar
 Besøg YouTube-kanal