30. januar 2026 kl. 08:06 • kommentarer
Mirby gør det igen.
“Educate” er endnu et bevis på, at hun besidder en kreativitet og et talent, der rækker langt ud over landets grænser. Det her føles som popmusik med internationalt format – både i lyd, udtryk og ambition.
Produktionen er legesyg, funky og fuld af overskud. 80’er-referencerne sidder lige i skabet, men det hele er pakket ind i et moderne og ekstremt velproduceret udtryk, hvor intet virker tilfældigt.
Noget af det, jeg virkelig elsker ved “Educate”, er de mange små detaljer.
Det er et nummer, man kan høre igen og igen – og stadig opdage nye finurligheder i produktionen, små hooks og kreative greb, der gør lytteoplevelsen vedvarende interessant.
Samtidig spiller Mirbys visuelle univers perfekt sammen med musikken. Der er en klar æstetik og en gennemførthed, som løfter helhedsindtrykket markant. “Educate” er energifyldt pop med både humor, kant og indhold – og endnu et stærkt skridt fra en artist, der tydeligvis er på vej mod noget meget stort.
Helt kort fortalt, så deler vi fremragende musik fra danske kunstnere. Vi modtager hverken penge eller anden betaling for artiklerne, da drivmidlet altid skal været at dele den musik, vi synes fortjener at blive hørt af flere. Du er altid velkommen til at sende din sang til os på info@muuv.dk. Send gerne et presse-kit med album cover, pressebilleder og selve sangfilen, så vi kan høre sangen før udgivelse og planlægge artiklen.
Jeg er medstifter af MUUV.DK, og har i over 10 år brændt for at skabe Danmarks bedste musikundervisningsportal. Derudover spiller jeg guitar, synger og skriver mine egne sange.
Hver tirsdag og fredag deler vi musik fra dygtige, upcoming danske musikere. Herunder kan du se de tre seneste artikler, om ny dansk, fantastisk musik.