Længe har vi ventet på, at den efterhånden garvede guitarist og fabelagtige sanger og sangskriver skulle gæste Danmark igen. I 2017 sker det endelig, og vi kan endda glæde os til hele to koncerter i henholdsvis Jylland og på Sjælland. Den 39-årige kunstner, som er særligt kendt for sit guitarspil, spiller i Jyske Bank Boxen, Herning den 5. maj og i Royal Arena den 9. maj.
John har døbt sine turné “The Search for Everything Tour” og setuppet vil både bestå af tre sæt: en solo-optræden, John Mayer Trio og et sæt med fuldt band.
I januar 2017 fulgte John Mayer op på albummet “Paradise Valley”, som udkom i 2013. Det gjorde han med sin EP “The Search for Everything”, hvor særligt Love on the Weekend er værd at nævne. Vi kan vel godt forvente, at han spiller nogle af sine nye sange. Og hvem ved? Måske har han også et par ukendte gemt i ærmet?
Vi skal helt tilbage til 2014, siden den verdensberømte kunstner gav koncert i Danmark. Der var tale om en koncert, som blev vel modtaget af de fremmødte danske fans. John kvitterede med en dybtfølt tak til danskerne for at være de første, som gjorde hans musik berømt.
Billetterne til koncerteren bliver sat til salg den 6. februar, og vi forventer, at billetterne bliver meget hurtigt udsolgt. Hvis du skal have en chance for at få en billet, skal du formentlig sidde klar ved tasterne allerede ved frigivelsen af billetterne. Vi kunne godt tænke os at høre, om du har tænkt dig at tage til John Mayer-koncert?
Skal du til koncert med John Mayer? Lad os gerne vide i kommentarerne.
Jeg er medstifter af MUUV.DK og er dybt motiveret for at skabe et fantastisk miljø for musikundervisere og elever. I min fritid spiller jeg trommer og producerer musik for andre kunstnere.
Hver tirsdag og fredag deler vi musik fra dygtige, upcoming danske musikere. Herunder kan du se de tre seneste artikler, om ny dansk, fantastisk musik.