MUUV lukker ved udgangen af 2025  •  kommentarer

MUUV lukker ved udgangen af 2025

Et velovervejet tak efter 15 gode år

Det er med et tungt hjerte, at jeg må fortælle, at MUUV lukker ved udgangen af 2025.

Det er helt specifikt underviser-delen, der stopper. Hvad der sker med resten af hjemmesiden – musikpromovering, guides, artikler osv. – ved jeg endnu ikke.

Først får du den korte version af, hvad det betyder.

For undervisere

  • Alle profiler og søgefunktioner bliver gjort utilgængelige ved udgangen af december.
  • Kontrolpanelet vil være tilgængeligt som minimum frem til udgangen af februar 2026, så du kan nå at gemme beskeder, kontaktinfo osv.
  • Har du købt ubrugte credits, refunderes de efter anmodning. Skriv til info@muuv.dk senest 23. december.

For elever

  • Har du startet kontakt til en underviser, anbefaler jeg, at I fortsætter dialogen via telefon eller mail.
  • Du kan stadig kontakte undervisere via MUUV, men da platformen snart lukker, anbefaler jeg at bruge en anden tjeneste fremover.

Derfor lukker MUUV

Efter mere end 15 år med portalen må jeg erkende, at underviser-delen synger på sidste vers. Jeg har forsøgt flere forskellige retninger i håbet om at ramme en løsning, som både musikere og elever kunne få mest muligt ud af.

Men jeg har desværre ikke været i stand til at få det til at lykkes.

Jeg kan til gengæld sige med hånden på hjertet, at alt mit arbejde har været drevet af ønsket om at skabe de bedst mulige vilkår for musikere. Jeg har lagt passion og hjerte i projektet – og jeg har virkelig nydt rejsen hele vejen.

Derfor vil jeg også gerne sige et stort og oprigtigt tak til alle jer, der har støttet op om MUUV.

Det seneste år har portalen dog mistet momentum. Måske skyldes det konkurrenterne. Måske de hårde tider i musikbranchen. Måske ændrede behov hos både undervisere og elever. Jeg ved det ikke med sikkerhed – men jeg kan mærke, at det har tappet mig for energi.

Og derfor er det blevet tid til at lukke underviser-delen. Den kræver løbende udvikling, support, vedligeholdelse, bogføring og meget mere.

Hvad med resten af MUUV

Det er et godt spørgsmål.

Én ting er sikker: Min passion for den danske musikscene er lige så stærk som altid.

Derfor leger jeg med tanken om at lade MUUV fortsætte som musikblog med fokus på promovering af danske musikere.

Når underviser-delen er afviklet ordentligt, finder jeg ud af, hvilken retning MUUV skal tage fremover.

Glen Michaelsen

Glen Michaelsen

Stifter og udvikler

Jeg er medstifter af MUUV.DK, og har i over 10 år brændt for at skabe Danmarks bedste musikundervisningsportal. Derudover spiller jeg guitar, synger og skriver mine egne sange.

Seneste nyt på bloggen

Hver tirsdag og fredag deler vi musik fra dygtige, upcoming danske musikere. Herunder kan du se de tre seneste artikler, om ny dansk, fantastisk musik.

Frisk melodi og international nerve på ny single fra The Victim
d. 06-02-2026 kl. 07:49

Frisk melodi og international nerve på ny single fra The Victim

Læs indlægget
Funky pop med holdning og international klasse fra Mirby
d. 30-01-2026 kl. 08:06

Funky pop med holdning og international klasse fra Mirby

Læs indlægget
Selvsikker, kompromisløs og fokuseret - FVN er tilbage med BRAVO
d. 27-01-2026 kl. 09:21

Selvsikker, kompromisløs og fokuseret - FVN er tilbage med BRAVO

Læs indlægget
Funky, poppet og fuld af nerve - ny single fra Camille Jones
d. 25-01-2026 kl. 12:21

Funky, poppet og fuld af nerve - ny single fra Camille Jones

Læs indlægget