Ny frontfigur i AC/DC fører til utilfredse fans

Axl Roses plads som ny frontfigur i AC/DC falder ikke i god jord hos alle fans.

For lidt tid siden var AC/DC nødt til at udskyde en række af deres koncerter i USA, grundet forsangeren, Brian Johnsons hørelsesproblemer. Der er den seneste tid derfor gået rygter om, hvorvidt gruppen kunne fortsætte med ham som frontfigur.

For nyligt blev det så bekræftet, at Guns N’ Roses forsanger, Axl Rose, overtager pladsen fra Brian Johnson, som den nye forsanger i AC/DC. Det betyder derfor også, at det vil være Axl Rose, der står som frontfigur for AC/DC, når de drager på Europa turné, som starter den 7. maj i Lissabon, Portugal. På turnéen gæster rockgruppen ligeledes Danmark den 12. juni på Ceres Arena i Århus. Axl Rose bliver derfor en ekstra travl herre, da han stadig fortsætter som forsanger for Guns N’ Roses.

Årsagen til udskiftning af Brian Johnson

Udskiftningen af AC/DC’s forsanger har skabt stor røre blandt fans og andre musikinteresserede. Årsagen til forsanger skiftet var til at starte med uklar. Udover Brian Johnsons problemer med hørelsen, gik rygterne også på, at han var blevet bedt om at forlade gruppen, selvom han ikke selv ønskede det.

Efterfølgende har Brian Johnson dog udtalt, at lægerne har gjort det klart for ham, at han grundet sin hørelse ikke havde noget andet valg end at stoppe med at optræde, for ikke at miste hørelsen helt. Han udtrykker dog, at han grundet dette valg nu har det værre end nogensinde før. AC/DC har været hans livsværk i 36 år, men som det ser ud nu, er der ingen andre muligheder.

Brian Johnson udtaler, at hans fulde fokus nu vil være på den medicinske behandling, som forhåbentligt kan forbedre hans hørelse. Forhåbentligt kan det også føre til, at han kan komme tilbage og optræde på scenen igen sammen med AC/DC.

Støtte fra bandmedlemmerne

I Brian Johnsons udtalelse takker han også bandmedlemmerne for deres store støtte. Bandmedlemmerne har dog også udsendt en meddelelse, hvor de ønsker Brian Johnson god bedring med hans hørelse. De siger, at de både forstår, respekterer og støtter ham i hans beslutning om at stoppe med at give koncerter for at redde hans hørelse.

Skuffede fans kan få pengene retur

Når AC/DC gæster Danmark den 12. juni, er det til en koncert, som blev udsolgt på bare 35 minutter. Flere fans der har købt billet til koncerten, er dog utilfredse skuffede over skiftet af frontfigur fra Brian Johnsons til Axl Rose. Der har været uvisheder omkring, hvorvidt fans kunne få deres penge tilbage for koncertbilletten, hvis de var utilfredse. Nu fortæller koncertarrangøren, Live Nation dog, at skuffede fans nu godt kan få deres penge tilbage for koncertbilletten. Ifølge Live Nation er der stadig mange på venteliste til den ellers udsolgte koncert.

Hvis du ønsker, at få din billet refunderet, skal du sende en mail til info@livenation.dk. Dette skal gøres senest mandag den 2. maj 2016.

Christina Friis Serritzlev

Christina Friis Serritzlev

Freelance tekstforfatter

Til dagligt studerer jeg kommunikation, og så brænder for at blogge om musik på MUUV.DK. Jeg nyder at holde mit journalistiske spotlight rettet skarpt på den danske og internationale musikscene.

Smid en kommentar

Del
Følg os

Find underviser
med fire enkle trin

  • Besøg MUUV.DK
  • Vælg postnummer og instrument
  • Læs om underviseren
  • Kontakt underviseren
 Søg efter underviser

Bliv musikunderviser
og tiltræk elever

  • Fast pris: 69 kr./md.
  • Første måned gratis
  • Ingen binding
  • Vi støtter Cph Listening Room
 Start gratis medlemskab

Lær guitar online
med vores gratis videoer

  • YouTube-kanal med guitarvideoer
  • Lær sange, rytmer og akkorder
  • Alt er online, gratis og på dansk
  • Perfekt til nybegyndere på guitar
 Besøg YouTube-kanal