5. januar 2026 kl. 14:45 • kommentarer
Nu er vi netop trådt ind i 2026, og derfor er det tid til et lille tilbageblik.
For endnu en gang har det danske vækstlag forkælet os med en imponerende række af hits.
Her samler vi vores top 10 fra året der gik.
Jeg havde høje forventninger til Mia Daes EP, fordi hun havde imponeret massivt med singlerne, der ledte op til det.
Albummet levede op til og slog forventningerne med det ene solide rocknummer efter det andet.
Jeg havde aldrig hørt om The Victim, før jeg hørte om dette album, og hvilken fejltagelse. For både dette album og resten af bagkataloget er fuldstændigt episk.
Josefine mestrer virkelig poppens kunst, hvor stille passager og dramatiske klimakser balanceres til perfektion. Der er noget storslået over Josefines lyd, og samtidigt har hun sin helt egen stil.
Her oplevede jeg en ny del af Marissas musikalske spektrum. Et nummer, der på mange måder skiller sig ud fra tidligere udgivelser. Nummeret er hamrende lækkert og har et af de mest catchy omkvæd, jeg har kørt i 2025.
Forventninger kunne ikke være meget højere efter ISSEs seneste album, 'Gør Dit Hjerte Stolt'. Men wow, det album levede bestemt op til forventningerne. Masser af numre med samme stærke stil som vanligt, og så en lille overraskelse ifbm. nummeret 'Love & Bone', hvor ISSE synger (formidabelt) på engelsk sammen med Gabriel.
Mirbys vokal og stil er unikke, karakteristiske og utroligt fængende. Denne single indkapsler virkelig fint alt det, der gør Mirby til en artist med kæmpe internationalt potentiale.
Kasper Buch har en meget karakteristisk stil, og han leverer det ene hit på det andet. 'Let It Go' er et energifyldt, catchy popnummer med fede noter fra rockens verden og en solo fra improvisationens højborg.
En EP propfyldt med numre, der har den fineste lyrik. Numrene er pakket ind i nogle simple musikalske opsætninger, hvilket virkelig giver fokus til den fine lyrik og Zophias smukke vokal.
Johanne er definitionen på en artist, der har noget på hjertet. Alle hendes numre gemmer på gode budskaber, som bliver præsenteret med ekstrem høj kunstnerisk integritet og med Johannes vokal, der har en helt særlig varme, nerve og indlevelse.
Endnu et solidt pophit fra EMI WIDE. Jeg oplevede hende først til UHØRT 2024, hvor jeg virkelig blev blæst bagover af hendes vokal og performance. Herefter oplevede jeg hendes imponerende bagkatalog, og 'End Me' er endnu et hit til hendes repertoire.
Jeg er medstifter af MUUV.DK, og har i over 10 år brændt for at skabe Danmarks bedste musikundervisningsportal. Derudover spiller jeg guitar, synger og skriver mine egne sange.
Hver tirsdag og fredag deler vi musik fra dygtige, upcoming danske musikere. Herunder kan du se de tre seneste artikler, om ny dansk, fantastisk musik.