Jesper Westergaard

250 kr.   30 min.

Steder

  Hjem: 6400 Sønderborg

Instrumenter

Favoritgenrer

BluesFolkFunkFusionPopReggaeRockSoul

Billeder

Sociale medier

Facebook-profil for Jesper Westergaard

Personlig beskrivelse

Hej.

Jeg er uddannet guitarist fra Musikkonservatoriet i Århus i 2008 og har efterhånden ca. ti års erfaring som underviser og fire udgivelser som sanger og sangskriver på bagen. Jeg har undervist alt fra nybegyndere til MGK-niveau rundt omkring i landet på musikskoler, ungdomsskoler og aftenskoler.

Personligt tror jeg på, at man lærer mest, når man gør det, man brænder for. Derfor tager jeg også altid udgangspunkt i mine elevers individuelle interesser og musikønsker og møder dem der, hvor de er. Jeg underviser pt. elever i alderen 7 – 60 år, så jeg spænder ret bredt, hvad det angår.

For mig handler musik om den gode sang, den gode melodi og den gode tekst. Jeg er her nok præget af selv at have beskæftiget mig med sangskrivning de sidste mange år. Musik handler om følelser og udtryk og er et universelt sprog mennesker imellem.

Hvad vi tager fat i i undervisningen er meget op til dig. Det kan både være lejrbålsguitarklassikere, inputs til dine egne sange eller fede riffs på el-spaden.

Noget jeg typisk arbejder med i min undervisning, er improvisation, fortolkning og fingerspil. For de fleste elever er det vigtigt at kunne synge og spille deres yndlingssange og få det til at lyde godt. Så det arbejder vi fx med, og så viser jeg lidt fifs undervejs til, hvordan man får tingene til at lyde ekstra godt. 

Blandt tidligere bedrifter kan bl.a. nævnes, at jeg i min tid som guitarlærer i ungdomsskolen i Lyngby fik stort set alle nervøse teenagedrenge til at begynde med at synge, så mon ikke, det kan lykkedes med dig også… hvis det altså er det, du har lyst til.

I min til på konservatoriet har jeg bl.a. modtaget undervisning af Uffe Steen, Paul Banks og Butch Lacy, og som musiker har jeg bl.a. optrådt på et hav af spillesteder i DK samt spillet turneer i England, Tyskland, Spanien, Mellemamerika og Asien. Hvis du er interesseret i at høre, hvad jeg selv laver, kan du enten søge på mit navn eller på mit band, My Secret Place, på diverse online medier. Der burde være en del.

Undervisningen foregår enten i mit øvelokale på Prags Boulevard eller hjemme hos dig. 

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Med venlig hilsen,

Jesper Westergaard

Skriv anmeldelse

Anmeldelser

Jesper Westergaard har ingen anmeldelser på MUUV endnu. Har du modtaget undervisning fra Jesper kan du skrive en anmeldelse her.

Uddannelse og baggrund

√ Uddannet musiklærer fra Det jyske Musikkonservatorium

√ Spillet koncerter over det meste af Europa, i Asien og Mellemamerik

√ Ti års erfaring som underviser på forskellige niveauer



Musikunderviser Jesper Westergaard

Kontakt Jesper

Kontakt Jesper gratis, let og uforpligtende i dag gennem MUUV, hvis du ønsker at høre mere om et eventuelt undervisningsforløb.

Send besked