Ny version af MUUV udgivet  Læs mere her

Justine Boesen

125 kr. for 30 min.

Steder

  Hjem: 5000 Odense C
  Lokale: 5000 Odense C

Favoritgenrer

FolkPopWorld

Billeder

Personlig beskrivelse

Jeg hedder Justine og underviser unge som voksne, der ønsker at udvikle sig eller starte op i sang eller på akkordeon. Både i sang og på akkordeon underviser jeg op til højt øvet niveau. Derudover kan du kontakte mig, hvis du vil have hjælp med nodelæsning, prima vista, basic hørelære samt musikalsk udtryk i din musik.

Akkordeon
Jeg har spillet akkordeon samt modtaget undervisning deri siden jeg var 9 år gammel. Jeg er pt. igang med mit sidste år af min bachelor på akkordeon hos Syddansk Musikkonservatorium.
Da jeg var 18 år gammel forelskede jeg mig i folkemusikken og jeg har siden da primært spillet folkemusik. Dog mødte jeg selv i denne periode udfordringer ifm. teknik og instrumenthåndtering, og derfor har jeg de sidste 4 år primært modtaget klassisk undervisning på akkordeon, hvor mit fokus har været på korrekt teknik og håndtering af instrumentet. Dette er derfor en del af min undervisning - en slags grundprincipper, som jeg mener alle skal have med sig.
Mit repertoire på akkordeon spænder primært indenfor Folk/World genre. Dog er det vigtigt for mig, at motivationen og glæden ved musikken er stor, og derfor er der også altid plads til, at eleven selv medbringer numre til timen.

Sang
Jeg har modtaget rytmisk sangundervisning siden jeg var 11 år gammel og har ved siden af min akkordeonuddannelse dyrket sangen på højt plan. Mit repertoire i sang spænder bredt, og jeg tilpasser sangvalg til hver elev, således at eleven bliver mødt præcis på sit niveau. Ligeledes vil sangvalg til eleven også altid være baseret på hvor eleven kan udvikle sig teknisk. Derudover er det vigtigt for mig, at motivationen og glæden ved sangen er stor, og derfor er der også altid plads til, at eleven selv vælger sange til timen.

Hvor?
Al undervisning foregår i Odense C i mit eget musiklokale.

Kontakt
Kontakt mig her på MUUV eller ring, så tager vi en snak om opstart hos mig, forventninger til undervisningen samt hvad du gerne vil have ud af et forløb hos mig.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kh Justine

Skriv anmeldelse

Anmeldelser

Justine Boesen har ingen anmeldelser på MUUV endnu. Har du modtaget undervisning fra Justine kan du skrive en anmeldelse her.

Uddannelse og baggrund

(2019 - 2021): Studerende på KA Folkemusik på SDMK i SANG
2019 - 2020: Akkordeon- og sangunderviser på Lunderskov Efterskole
2016 - 2019: Studerende på BA Folkemusik på SDMK i AKKORDEON
2014 - 2016: Elev på Musikalsk Grundkursus (MGK) på folkemusiklinje i Kolding
2012 - 2015: STX fra Odense Katedralskolen i bioteknologi, matematik og fysik
2011 - 2012: Elev på Ollerup Efterskole
2002 - 2011: Tommerup Folkeskole

 Send besked

Kontakt mig her

Kontakt mig gratis, let og uforpligtende gennem MUUV i dag, hvis du ønsker at høre mere om et eventuelt undervisningsforløb. Du skal blot benytte knappen nedenfor.

Send besked
  • MUUV.DK
  • Hybenvej 12
    2605 Brøndby
    Email: info@muuv.dk
    CVR 38654837

  • MUUV på Facebook   MUUV på YouTube   MUUV på Instagram   MUUV på CVR