Michael ". Dahl

300 kr.   60 min.

Steder

  Hjem: 2200 København N

Favoritgenrer

AmbientBluesFolkJazzKlassiskOperaPopRock

Billeder

Sociale medier

Facebook-profil for Michael SoundCloud-profil for Michael

Personlig beskrivelse

Hej!
Jeg hedder Michael "Valley" Dahl, og jeg er sanger, skuespiller og komponist.
I al min undervisning har jeg en humoristisk og seriøs tilgang, hvis primære fokus altid er, at du bliver så selvstændig og fri en kunstner som muligt.
I sangundervisningen, hvor jeg underviser i Anne Rosing Metoden, vil du forstå hvordan stemmen og åndedrættet fungerer (fif: vejrtrækning er meget forskellig under afslapning og stemmebrug), og gennem en masse fysiske øvelser vil du træne din krop og din stemme til at være så fleksibel og fri i teknik og udtryk som muligt. Med en meget grundig forståelse for kroppen og stemmens anatomi sørger jeg for, at du får en sund teknik, og i takt hermed vil du komme tættere på din egen unikke lyd, som vi kalder "kernestemmen". Herfra kan du synge i en hvilken som helst stilart - jazz og pop som opera - da sangteknik er 98% det samme uanset genre.

Udover det tekniske har jeg meget erfaring og uddannelse i både at stå på en scene og at arbejde med udtryk og fortolkning: fra Teatervidenskab (herunder eksamen i Dramapædagogik), kurser på Guildhall School of Music and Drama og London Academy of Music and Drama, dramaundervisning af Kristian Boland, Paprika Steen, Louise Fribo, Birgitte Raaberg, og fra sommeren 2016 planlægger jeg at tage en MA i Music Theatre fra Royal Centre of Speech and Drama ligeledes i London. I det hele taget har jeg lavet teater og stået på en scene på næsten enhver tænkelig måde siden 5. klasse.

Som komponist har jeg skrevet større klassiske værker såvel som musik og arrangement til teater og musicals. Derudover har jeg en længere række sange på samvittigheden, og en del af dem spiller vi i mit band Virvar, der kommer ud med en plade lige om lidt. Ønsker du undervisning i sangskrivning kan jeg give dig de teoretiske, tekstlige og kompositoriske redskaber, der skal til, hvis man vil udvikle ideer og komme udover sine vanlige græsgange.
På min Soundcloud kan man høre forskellige ting jeg har skrevet.
Fx https://soundcloud.com/michaeldahlmusic/sets/piano-suite-n-1
samt
https://www.dropbox.com/s/ou5sqrldjcb8e00/Hvor%20g%C3%A5r%20jeg%20hen.mp3?dl=0

https://www.dropbox.com/s/l8lav4z87ntajns/Intermission.mp3?dl=0

PRAKTISK:
Undervisningen foregår enten hos mig på Nørrebro eller i et øvelokale.
Jeg underviser ALLE niveauer, uanset stil og genre, men jeg anbefaler at indgå i et længere forløb for at få varigt udbytte af undervisningen.
At være sanger kræver meget krops- og kondiarbejde, ikke meget langt fra den træning og kropsrespekt en professionel cykelrytter må besidde, så forvent hjemmearbejde.

Skriv anmeldelse

Anmeldelser

Michael "Valley" Dahl har ingen anmeldelser på MUUV endnu. Har du modtaget undervisning fra Michael kan du skrive en anmeldelse her.

Uddannelse og baggrund

UDDANNELSE OG KURSER:

-Musikvidenskab med tilvalg i Teatervidenskab ved Københavns Universitet (KA i 2015)

-Adskillige kurser og masterclasses i kor- og orkesterdirektion ved bl.a. Morten Schuldt-Jensen, Frans Rasmussen, Paul Hillier, Line Groth, Jan Scheerer, -Martin Åkerwall og Jørgen Fuglebæk. (2013-2014)
-Eksamen i Teater- og Dramapædagogik, 2013
-Anne Rosings Sangeruddannelse (tidl. Voice Embodiment) årgang '14
-Anvendt Anatomi for sangere og sangpædagoger v. Nana Fagerberg. (2014)
-Longform Improv Comedy Course v. Jet Evelyn fra iO Chicago (2014)
-Musikdramatisk overbygning på Anne Rosing Instituttet v. Anne Rosing, Louise Fribo, Kristian Boland og Paprika Steen. (2015)
-"Fokusår" på Anne Rosing Instituttet - overbygning i sang og skuespil samt jazz ballet med studierejse til Guildhall School of Music and Dramatic Arts i London. (2015/2016)
-Acting: Contemporary and Shakespeare Summer Course at Guildhall (2015)
-Physical Theatre Summer Course at London Academy of Music and Dramatic Arts (2015)
-3-month intensive, full-time acting course at Guildhall (2016)

UNDERVISNING:

Faste klaver og sangelever samt stemmetræning af skuespillere siden 2010, privat.
Rytmisk Center (klaverlærer, teorilærer, akkompagnatør), 2011-2013
Korleder og korledervikar 2012-2015
Stemmeworkshops på Teatervidenskab, Musikvidenskab, Guildhall, LAMDA og privat siden 2013

Musikunderviser Michael

Kontakt Michael

Kontakt Michael gratis, let og uforpligtende i dag gennem MUUV, hvis du ønsker at høre mere om et eventuelt undervisningsforløb.

Send besked