Jeg er 26 år og underviser i klassisk klaver, becifringsspil, musikteori og hørelære/nodelære. Jeg elsker at eksperimentere med frasering, klangfrembringelse og artikulation, og vægter en nysgerrigt afprøvende tilgang til klaverundervisning, hvor nodelæsning, musikteori, teknik og musikalsk intuition går hånd i hånd. Min holdning er, at jo flere forskellige indgange man får til musikken, desto større bliver forståelsen og derved glæden ved at spille!
Jeg har altid tålmodigheden og åbenheden som udgangspunkt for mit arbejde, både i forhold til musikken og andre mennesker, og bestræber mig altid på at lade seriøsitet og leg spille sammen.
Stephan Nørklit Roed har ingen anmeldelser på MUUV endnu. Har du modtaget undervisning fra Stephan kan du skrive en anmeldelse her.
Jeg er uddannet cand. mag i Musikvidenskab og er i færd med at videreuddanne mig til organist og korleder på Sjællands Kirkemusikskole. Jeg har beskæftiget mig med indstuderingsmetodik undervejs i mine studier, men har endnu til gode at undervise privatelever. Jeg har selv modtaget klaverundervisning hos Inga Bay, Arne Christensen og Thomas Westenholz.
Kontakt mig gratis, let og uforpligtende gennem MUUV i dag, hvis du ønsker at høre mere om et eventuelt undervisningsforløb. Du skal blot benytte knappen nedenfor.
Send besked