16.000 kr. givet til Cph Listening Room  •  kommentarer

16.000 kr. givet til Cph Listening Room

Det er med en enorm glæde - og en stolthed - at vi kan afsløre det årlige bidrag, som vi har givet til den københavnske sangskrivercafé

En søndag i december slog jeg et kort smut ind forbi Onkel Dannys Plads i Kødbyen, fordi det var blevet tid til at give vores årlige bidrag til sangskrivercaféen Cph Listening Room. I 2018 blev det til 16.000 kr., som vi kunne give til det herlige musikalske initiativ - og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de penge nok skal bidrage til masser af fantastiske musikalske øjeblikke.

En kort beskrivelse af konceptet

Jeg vil blot bruge et par linje til at beskrive konceptet - så jeg (forhåbentligt) kan beskrive, hvor inspirerende et sted det er - og måske inspirere dig til at give det et besøg :-)

Hele konceptet er at have fuld fokus på musikken - og dermed, at der skal lyttes til musikken. Derfor vil man opleve en ro under musikken, som man ikke oplever mange andre steder. På en almindelig søndag aften, er der plads 14 kunstnere (som må spille to sange hver) - og så er der ét feature act, som spiller en halv times tid efter de syv første kunstnere.

Der er altid et publikum, som viser stor respekt for den musik, der spilles - og derfor er der ikke snakken i krogene eller larm ved bordene. Vil man gerne snakke, så kan man selvfølgelig søge op mod baren eller gå ud foran.

Det er fantastisk!

Hvis du kunne tænke dig at deltage, så tjek deres Facebook-side her.

Hvad gør vores bidrag?

Da stedet er non-profit - drevet af frivillige - går vores bidrag primært til, at det kan købes udstyr, som kommer musikerne og gæsterne til gode. Det er både udstyr ift. selve musikken og udstyr til at skabe nogle flotte visuelle rammer for musikken.

Derudover tror jeg også på, at det giver stedet og de frivillige et “vigtigt klap på skulderen”. Ligeså meget som vi ønsker at give dem pengene, ønsker vi også at give dem anerkendelsen - for de gør virkelig et kanon stykke arbejde - og de er med til at give plads til en ekstremt vigtig del af musikken.

Kunne du tænke dig at styrke din liveperformance? Så kan du her på siden finde guitarundervisning, klaverundervisning og sangundervisning her på siden.

Glen Michaelsen

Glen Michaelsen

Stifter og udvikler

Jeg er medstifter af MUUV.DK, og har i over 10 år brændt for at skabe Danmarks bedste musikundervisningsportal. Derudover spiller jeg guitar, synger og skriver mine egne sange.

Seneste nyt på bloggen

Hver tirsdag og fredag deler vi musik fra dygtige, upcoming danske musikere. Herunder kan du se de tre seneste artikler, om ny dansk, fantastisk musik.

Lækker og sjælfuld udgivelse fra VINZ
d. 12-01-2026 kl. 17:21

Lækker og sjælfuld udgivelse fra VINZ

Læs indlægget
Top 10-udgivelser fra 2025
d. 05-01-2026 kl. 14:45

Top 10-udgivelser fra 2025

Læs indlægget
Varmt, jazzet og intimt nummer med sublim lyrik og vokal fra ANKAH
d. 03-01-2026 kl. 09:21

Varmt, jazzet og intimt nummer med sublim lyrik og vokal fra ANKAH

Læs indlægget
Musikinspiration: Mia Dae - World On Fire
d. 19-07-2025 kl. 11:56

Musikinspiration: Mia Dae - World On Fire

Læs indlægget