En af årets helt store shoppedage er lige rundt om hjørnet. Skal du selv have nyt gear eller kender du en, som fortjener en rigtig lækker gave, så skal du læse med her.
I dagens guide giver vi dig konkrete råd til, hvordan du får det maksimale ud af Black Friday 2021, som løber af stablen d. 26. november 2021.
Der er mange virksomheder, som kører med Black Weekend, Black Week og ja, selv Black Month. For de fleste virksomheder er det vildeste tilbud dog stadig på selve Black Friday, men der er også mange, som kører med gode tilbud gennem hele måneden, hvor der så er rotation i, hvilke ting der er på tilbud.
For at få fingrene i et godt tilbud, skal du se, når det er der - naturligvis. Derfor kan det give mening at danne dig et overblik over de butikker, som du typisk handler i (eller som har det, du mangler), og så følge dem på sociale medier og tilmelde dig deres nyhedsbrev.
Det er efterhånden en almindelig kendt sandhed, at virksomhederne får konstrueret tilbud, så de ser bedre ud, end hvad de egentlig er. Du skal derfor enten have en god mavefornemmelse omkring priserne eller tjekke dem et stykke tid inden Black Friday.
Der opstår priskrig hos de forskellige forhandlere, når det er Black Friday. Derfor tjek og sammenlign altid priser hos flere forhandlere. Det er virkelig ærgerlig at have købt noget til en pris og så finde ud af, at man kunne få det billigere et andet sted. I nogle tilfælde vil du kunne nå annullere ordren og købe den hos den anden forhandler til en bedre pris.
Black Friday er også god til at friste os til at købe ting, vi ikke har brug for. Butikkerne bruger mersalg i endnu højere grad under Black Friday, og her bruger de den tidsbegrænsede rabat til at lokke os. Derfor skal du huske, at du ikke gjort en god handel, hvis du bliver lokket til at købe noget, som du slet ikke får brugt - selvom du får tingene billigere end normalt.
Jeg er medstifter af MUUV.DK, og har i over 10 år brændt for at skabe Danmarks bedste musikundervisningsportal. Derudover spiller jeg guitar, synger og skriver mine egne sange.
Hver tirsdag og fredag deler vi musik fra dygtige, upcoming danske musikere. Herunder kan du se de tre seneste artikler, om ny dansk, fantastisk musik.
Hybenvej 12
2605 Brøndby
Email: info@muuv.dk
CVR: 38654837