Rigtig mange, der vil lære at spille guitar, tror, at det kræver mange timer hver evig eneste dag, men man kan faktisk komme rigtig langt med “blot” 30 minutter om dagen, hvis man altså så øver intenst i de 30 minutter.
Det kan nemlig faktisk være decideret svært at få noget ud af ens øvning, hvis man øver i mere end 30 minutter, da de fleste oplever, at man bliver lidt træt, og at ens fokus forsvinder.
Man kan selvfølgelig ikke bare tage en guitar, og så sætte sig ned 30 minutter om dagen – for hvor skal man starte? Vi anbefaler, at man finder en privat musikunderviser inden for guitar, som kan vise en, hvad man skal øve på. Så undgår man, at der øves på noget "helt forkert".
Sørg for at forklar din underviser, hvad du ønsker at lære, så forløbet kan tilpasses dig. På den måde lærer du lettest at spille guitar.
Vi anbefaler, at man går til privatundervisning én gang om ugen, så man hele tiden har nogle friske teknikker og sange, som man kan øve sig på.
Der er en del grunde til, at denne grænse på 30 minutter eksisterer. Det er selvfølgelig ikke præcist 30 minutter for alle, men du bør stoppe med at øve hvis;
Med andre ord, så nytter det ikke, at du sidder og spiller det nummer, som du kan på rygraden. Når vi snakker om øvning, er der tale om, at man udelukkende øver sig på ting, som man har svært ved. Der vil formentlig være nogle helt specifikke øvelser eller sange, som guitarunderviseren har fortalt dig, at du skal øve på.
Det er selvfølgelig fint, hvis man også vil spille en masse af de numre, som man kan i forvejen, men så skal dette altså være uden for de 30 minutter.
Når man starter kan det hele virke meget uoverskueligt. De fleste vil opleve, at det virker umuligt blot at lære et par enkelte akkorder til at starte med. Kommer man dog over det “første bump”, vil man opleve at hele læringsprocessen bliver langt sjovere, og at det går meget hurtigere med at lære nye numre, akkorder og teknikker.
Derfor er det altså vigtigt, at du viser udholdenhed i starten, og at du bliver ved med at øve den halve time om dagen – for ellers kommer du aldrig frem til det punkt, hvor akkorderne bliver en leg.
Der findes heldigvis massere af godt læringsmateriale på nettet, som alt er helt gratis. Da guitaren er et særligt populært instrument, findes der også et stort udvalg af læringsmateriale til denne. Her på MUUV råder vi selv over en selvstudiedel, hvor du kan finde information om de helt basale ting, som du skal vide, når ud lærer at spille guitar.
Du kan besøge vores selvstudie-sektion her.
Derudover vil du let på Google eller YouTube kunne søge massere af materiale til din læringsproces – hvadend det måtte være videoguides, akkorder, tabs eller teoretiske informationer. Det kan være en god idé at søge på engelsk, da dette vil give mere materiale – og i mange tilfælde også bedre materiale.
Jeg er medstifter af MUUV.DK, og har i over 10 år brændt for at skabe Danmarks bedste musikundervisningsportal. Derudover spiller jeg guitar, synger og skriver mine egne sange.
Hver tirsdag og fredag deler vi musik fra dygtige, upcoming danske musikere. Herunder kan du se de tre seneste artikler, om ny dansk, fantastisk musik.
Hybenvej 12
2605 Brøndby
Email: info@muuv.dk
CVR: 38654837