Om mig:
Jeg studerer på Syddansk Musikkonservatorium med rytmisk sang som hovedfag på 2. år.
Jeg har undervist i solosang i mange år både privat og offentligt på AOF aftenskole i Odense, 1748 aftenskole i Odense, Tarup Ungdomsskole, og som vikar på Odense Musikskole. I øjeblikket underviser jeg på Den rytmiske Efterskole i Båring. Jeg har også undervist i kor på bl.a. 1748 og Den rytmiske efterskole.
Jeg har selv sunget i Gospelkoret Emmaus i Odense, og har bl.a. deltaget i flere workshops om CVT (Complete Vocal Technique). Jeg er endvidere engageret i flere forskellige bandsammenhænge, hvor jeg synger og skriver musikken.
Jeg er lige nu bosiddende i Odense, men flytter til København fra juni 2015.
Sangundervisning er for alle som kan lide at synge, og vil vi tage udgangspunkt i dine ønsker og behov, hvad enten du er nybegynder eller øvet. Vi vil komme omkring grundlæggende emner indenfor stemmetræning bl.a. vejrtrækning, støtte, klang, forskellige sangteknikker samt fortolkning.
Vi vil arbejde med kroppen og lave forskellige øvelser for at afhjælpe fx. spændinger og hæshed for at komme nærmere en frit klingende stemme.
Sangundervisningen er overvejende rytmisk, så vi vil bevæge os indenfor genrene; pop, rock, RnB, soul, jazz osv. Vi vil også synge danske sange, viser og musical, alt efter hvad du godt kan lide.
Din stemme er helt unik og personlig, og vi vil derfor udvikle den sammen ved at arbejde videre på det, du kan i forvejen og udforske de ting, du har svært ved.
Nanna Bottos har ingen anmeldelser på MUUV endnu. Har du modtaget undervisning fra Nanna kan du skrive en anmeldelse her.
Uddannelse:
2013-nu: Studerende ved SMKS, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole på RM Bachelor med sang som hovedfag. (Hovedfagsundervisning af Helle Henning.) Bestået optagelsesprøve januar 2012.
2011-2013: MGK, Musikalsk Grundkursus Odense med sang som hovedfag. Bestået optagelsesprøve marts 2010. Øver og modtager undervisning med henblik på optagelse til Konservatoriet.
2008-2010: Fyns Rytmiske Talentskole i Odense med sang som hovedfag. Modtager undervisning af bl.a. Helle Hansen og Katrine Madsen. Bestået optagelsesprøve sommeren af 2008.
2008-2011: HF-FLOW i Odense. 3-årig HF med musik. Modtager undervisning af bl.a. Morten Nordal og Lise Haavik. Bestået optagelsesprøve sommeren 2008.
Undervisning og musikalsk arbejde:
2014-nu: Sangunderviser på Den Rytmiske Efterskole i Baaring
2014-nu: Sangunderviser på 1748 i Odense
2013-2014: Underviser i solosang på Tarup Ungdomsskole, Odense.
2013-2014: Leder det rytmiske kor "Humus-koret" på aftenskolen 1748 i Odense.
2012-nu: Sanglærervikar på Odense Musikskole.
2012-nu: Tilbyder privat sangundervisning
2012-2013: Underviser i kor som valgfag på Sosu-skolen i Odense.
2012-2013: Underviser i solosang på AOF aftenskole i Odense.
Workshops o. lign:
Oktober, 2014: Deltager i Songwriters Summit via optaglese gennem Dansk Musiker Forbund. Skriver co-writes med syv danske og fem tyske sangskrivere.
August, 2014: Selvarrangeret studietur til New York med timer ved bl.a Gretchen Parlato, Becca Stevens, David Brunetti og Dana LaCroix.
April, 2014: Vokal-improvisation workshop ved Gregorz Karnas (PL) på Konservatoriet i Odense.
Marts, 2014: Sangskriverworkshop ved Dana Lacroix (US) med fokus på backing vokal og korsang ved hendes efterfølgende koncert på Dexter, Odense.
Oktober, 2013: Sangeryoga-workshop på Konservatoriet i Odense med fokus på krop og vejrtrækning.
2013-2015: Deltager i Engelsholmstævnet på Engelsholm Højskole sommeren 2013 og vinter/sommer 2014 samt vinter 2015 på Sangskriverlinjen og bliver undervist af bl.a. Michael Møller, Christian Hjelm, Gretchen Parlato og Frederik Vedersøe.
2011-2015: Deltager i forskellige workshops ledet af Mette Risager om CVT (Complete Vocal Technique) i Odense.
Kontakt Nanna gratis, let og uforpligtende i dag gennem MUUV, hvis du ønsker at høre mere om et eventuelt undervisningsforløb.
Send besked
Hybenvej 12
2605 Brøndby
Email: info@muuv.dk
CVR: 38654837