Du har netop skrevet et virkelig godt nummer.
Du har fået det produceret i en kvalitet, som gør nummeret retfærdighed.
Nu kommer næste svære opgave, og det er at få nummeret på playlister, afspillet i radioen, skrevet om af anmeldere og - vigtigst af alt - lyttet til at folk.
Derfor er det vigtigt at have et pressekit.
Vi modtager ofte musik, som vi deler vores blog. Et af kendetegnene ved den musik, som vi oftest deler er, at de sender et godt pressekit, som gør os i stand til at lave en fed artikel og nogle gode opslag til de sociale medier.
Her får du vores råd til, hvordan man sammensætter et godt pressekit som musiker.
Kort fortalt, så er et pressekit en samling med filer, billeder og andet, som er relevant for dem, der skal dele din musik.
Helt konkret kan du oprette en mappe for hver af dine udgivelser i Dropbox, One Drive, Google Drev eller lign. Denne mapper deler du, så alle med et link kan tilgå den, og så sender du linket til dem, som lytte til, anmelde eller skrive om din musik.
Det på måde gør du det let for dem at få dine filer, og du undgår problemer med at filerne er for store til email eller at kvaliteten bliver forringet, når de sendes over sociale medier.
Det er vigtigt, at man kan få lov til at høre musikken, inden den bliver udgivet. Derfor bør du lægge numrene i dit pressekit. Typisk både som mp3- og wav-filer, så det både er tilgængeligt i den højest mulige kvalitet og i en mindre filstørrelse.
Hvis du har et logo, så læg det i dit pressekit. Det mest optimale er, at du både har det i de klassiske billedformater, som alle kan åbne - men også i formater til grafikere. Det vil ofte være formater som .jpg, .png, .ai og/eller .svg.
Jeg vil næste gå så langt at sige, at hvis du ikke har nogle billeder, så skal du ikke "spilde din tid" med at kontakte blogs, medier, anmeldere og aviser. Billeder gør det så meget nemmere for dem at lave artikler eller opslag på sociale medier om din musik.
Hvis du ikke har nogle, så gør du følgende:
Det kan godt være lidt mere omstændigt at få produceret god video, og derfor er det heller ikke et krav, at du har video. Det kan dog være med til at give dig en fordel - både ift. hvem der vælger at dele din musik og hvor meget succes de får med at dele din musik.
Det kan være nogle små video-bits til sociale medier. Enten skal videoerne være i højformat (så det passer til reels og stories) eller kvadratiske, så det passer til opslag. Længden er typisk 30 eller 60 sekunder, da det fungerer godt på sociale medier.
Her skal der som minimum være en form for pressemeddelelse og en beskrivelse af dig som artist. Det gør det nemmere for folk at skrive om dig og din udgivelse, hvis der allerede er en masse formuleringer, de kan bruge.
Hybenvej 12
2605 Brøndby
Email: info@muuv.dk
CVR: 38654837