Pris for musiker spillejobs (gigs)

Hvad kan/bør man tage i pris for en live performance som musiker?

Mange musikere drømmer om at stå på scener og få lov til at spille deres musik overfor et publikum. Et af de helt store spørgsmål er dog, “hvad skal det koste, når vi skal ud og spille?”. Dertil kommer udfordringen, at mange musikere sælger sig selv “for billigt”, og det bliver spillestederne vant til - så de fremover vil give færre penge.

Derfor er her en guide til, hvordan du prissætter dine spillejobs. Den kan bruges uanset om du skal spille til festivaller, byfester, events, privatarrangementer eller på en café.

Jeg kan selvfølgelig ikke bare komme med én pris, da det kan afhænge af en række faktorer, men jeg vil gennemgå en række væsentlige overvejelser, som du/I bør gøre jer - inden der prissættes.

Vi kommer ind på følgende punkter:

• Beregn pris på livemusik
• Skal det være gratis?
• Faktorer der afgør prisen
• Forhandling om pris
• Priseksempel på spillejob

Skal det være gratis?

Det korte svar er; nej. Spillestedet hyrer musikere, fordi de forventer at det giver øget tilgang af kunder eller øget salg til de kunder, som er der. Derfor vil det aldrig være fair at optræde gratis.

Der kan dog (i min optik) være følgende to undtagelser:

• Du ønsker at spille et sted, der er non-profit-drevet eller som støtter et godt formål
• Du er helt “grøn” musiker og du ønsker at få erfaring med et spille live

Hvad end du går efter undtagelse 1 eller 2, bør der efter min mening være en form for “gode” ved at spille gratis. Det kan eksempelvis være betalt transport, promovering på deres platforme og/eller betalt mad/drikke.

Det er også vigtigt, at du påpeger, hvorfor de får det gratis, så de ikke tror, at det er “standarden”. Gør det eksempelvis helt klart for dem, at du kun tilbyder et gratis spillejob de første par gange, hvor du skal ud og spille live for at få lidt erfaring.

Faktorer der afgør prisen

Som nævnt i introduktionen er der nogle forskellige faktorer, der påvirker prisen for et spillejob. Herunder vil jeg nævne nogle af de faktorer, I skal være opmærksomme på, når I sætter prisen.

Hvor stort er stedet?

Prisen skal helt klart afspejle, hvor stort et publikum, der skal spilles overfor. Stedet vil have større “økonomisk genvist” ved at I spiller, hvis der er mange gæster. Derudover er det en mere krævende opgave, hvis man skal spille foran et kæmpe publikum.

Hvor lang tid skal der spilles?

Det skal selvfølgleig påvirke prisen, hvis I skal spille længere. Jeg mener ikke, at det skal koste dobbelt så meget, hvis der spilles to timer - i stedet for en. For den første time bør også inkludere transporten frem og tilbage, samt opsætning/nedtagning af udstyr - som der ikke kommer mere af, fordi det spilles en ekstra time.

Alternativt kan man også lave en pris, hvor transport og opsætning/nedtagning af udstyr har sin egen post - og så får de en fast pris pr. time, der skal spilles. Så er det tydeligt for alle parter, hvad der betales for.

Hvor stort er jeres band?

Hvis I kommer et stort band, skal det naturligvis koste mere, end hvis det er en solist - fordi der ganske enkelt er flere personer, der skal “aflønnes” for spillejobbet.

Selvom dette kan lyde som en selvfølgelig, vil I godt kunne opleve, at spillestedet sammenligner priser mellem bands af forskellige størrelser. Spillestedet kender måske ikke den oplevelsesmæssige forskel på et 3-mands-band og et 6-mands-band, så det skal I være klar på at forklare. Det virker ofte bedst, hvis man ikke bare siger; “jamen vi er jo dobbelt så mange” - men i stedet fortæller de fordele der er ved et større band.

Hvor langt skal der køres?

Selve transportdelen af prisen vil afhænge af, hvor langt der skal køres (og selvfølgelig også de mennesker - og det gear - der skal transporteres). Sørg for både at tænke over den tid der bruges på transporten og den konkrete udgift der er til benzin og lign.

Hvilken type musik spilles der?

Man kunne også stille sig selv spørgsmålet: “Hvor mange kan det, som vi kan tilbyde”. Det kan både være på dygtigheden og på den type musik man spiller. Herunder vil jeg komme med et par eksempler for at give en idé om, hvordan man skal forholde sig til dette punkt.

Eksempel 1: Udemærket main-stream popmusik
Det er faktisk den kategori, jeg vil placere mig selv i. Jeg spiller main-stream pop-musik, og jeg ved godt, at jeg hverken er verdens bedste guitarist eller sanger. Derfor betragter jeg også mig selv i den lavere del af prisskalaen - fordi jeg ved, at konkurrencen er høj.

Eksempel 2: Dygtigt specialiseret jazz impro-band
Her er tale om et band, der har dyrket en enkelt genre og lært at mestre den til perfektion. Her vil man opleve, at der er færre jobs - netop fordi det er specialiseret. Men det betyder også, at de jobs ofte er bedre betalt.

Hvor mange fans har I?

Hvis man her en stor fanskare, vil man kunne tiltrække flere gæster - og derfor få en bedre løn. Grunden er, at det giver en enormt øget værdi, hvis de kan markedsføre deres sted eller event med et kendt navn.

Forhandling om pris

Jeg vil også gerne bruge et par afsnit på at snakke omkring prisforhandling, fordi det kan have en kæmpe stor betydning på den endelige pris. Afsnittet handler ikke om at forhandle de sidste par hundrede kroner på plads - men om, hvordan man præsentere sin pris og får stedet “overbevidst” om, at det er prisen værd.

Først; argumentet der ikke holder

Jeg har set i mange Facebook-grupper, når prisen skal diskuteres, at følgende argument kommer frem: “Hvis du tænker på, hvor mange timer vi har brugt på at lære at spille på instrumenterne”.

Med det argument får man det til at lyde som om, at det ene spillested skal betale for, at I har brugt årevis på jeres instrumenter. Argumentet kan egentlig bruges, men det er bare pakket helt forkert ind. Lad være med at forklare spillestedet, hvor meget tid du har brugt på at lære instrumentet - forklar dem i stedet, hvad I kan udrette og hvor fedt arrangementet kan blive, fordi I har spillet i x-antal år.

Dernæst; argumenterne der holder

Jeg arbejder en smule med salg til hverdag, og her er en enkel, simpel teori som kan overdrages til de fleste situationer. Modellen hedder KUEFU, og det står for:

Idéen er, at du skifter “effekt” ud med dit konkrete produkt, og så udfylder du “konsekvens”, “ulempe”, “fordele” og “udbytte” udfra det sted, hvor du skal spille. Der må gerne være flere ting ud for et af bogstaverne, og i nogle situationer kan det give mening kun at arbejde med “fordele” og “udbytte”.

Fordele og udbytte er, hvis de hyrer jer. Ulempe og konsekvens er, hvis de ikke hyrer jer.

Lad mig komme med et par eksempler herunder.

Eksempel 1:
Band: Kendt musiker
Sted: Byfest

Eksempel 2:
Band: Cover-band
Sted: Café

Sat i kontekst:
Forestil dig, at du ringer til en arrangøren af en byfest og siger: "Hej, vi kunne godt tænke os at komme og spille til jeres byfest - og for den nette sum af x-tusinde kroner får I en times koncert med mig - en kendt musiker".

Det lyder ikke som den mest sexede salgstale.

Forestile dig i stedet, at du ringer og siger: "Hej, vi kunne godt tænke os at komme og spille til jeres byfest - og for den nette sum af x-tusinde kroner kommer vi og giver et brag af en koncert - og I får mulighed for at bruges vores navn i jeres markedsføring, så I kan tiltrække flere gæster, som giver jer en øget omsætning".

Det er selvfølgelig sat lidt "på en spids", men teorien bagved er god at have in mente, når man kontakter spillestederne. De er forretningsfolk, der skal overbevises om, at investeringen i dig/jer vil betale sig tilbage og give overskud.