I sommer var min kollega og jeg i Málaga, hvor vi ville afprøve livet som gademusikere. Vi ville ikke bare prøve at se, hvordan det var at spille musik på gaden - nej, vi ville se, hvordan det ville være, at være nødsaget til at spille på gaden for at overleve.
Derfor lod vi kreditkortene blive derhjemme, og vi var kun udstyret med flybilletter, håndbaggage og 100 euro i kontanter hver. Turen indeholdt seks overnatninger.
I denne guide vil jeg komme gennem alt, du skal vide, for at drage afsted som gademusikant ud i den store verden.
Når man lever tilværelsen som gademusiker, skal man både sørge for at pakke alt det nødvendige og sørge for, at det ikke vejer for meget. Man risikerer at skulle gå en del rundt med tasken på ryggen, og der betyder et kilo fra eller til en del.
Herunder er min pakkeliste:
Det er selvfølgelig vigtigt at have sin guitar med - samt det fornødne tilbehør. Du er måske allerede klar over, hvad du skal bruge udover guitaren, men jeg lister det lige op her for en god ordens skyld.
Disse er beregnet til at lave skilte af, som man skal bruge, når man står og spiller ude på gaden. Vi fandt egentlig blot vores pap ved at gå ind i en Harald Nyborg, hvor vi spurgte, om vi måtte “stjæle” nogle tomme emballage-kasser, som alligevel skulle smides ud.
Der skal selvfølgelig også skrives på skiltene, og her bør man medbringe nogle gode tykke tuscher - og gerne i forskellige farver, da det giver nogle flere muligheder. Sort og rød er dog de vigtigste farver - men det kommer vi tilbage til.
Herunder er resten af de ting, som jeg havde med i min rygsæk, som ikke lige passede ind i ovenstående kategori.
Det er selvfølgelig også interessant at se på, hvad selve turen kostede. Vi var afsted midt i højsæsonen, hvor vi rejste d. 26. juli og kom hjem d. 1. august. Alle priserne herunder er for én person.
Vi fløj med Ryan Air, hvor vi havde bestilt turen i god tid (vi bestilte turen d. 24. januar). Turen inkluderede kun håndbaggage samt guitar. Det var en tur/retur-billet, og vi havde valgt udrejsedag som onsdag og hjemrejsedag som tirsdag, da det var billigst.
Fun fact: Guitaren kostede mere end selve personen. Som jeg husker det, var det 700 kr. for mig og 1.000 kr. guitaren.
Vores overnatninger foregik udelukkende på hostels, hvor vi prøvede at bo på to “forskellige måder”. Vi boede tre nætter på sovesal (med 6-8 andre), hvilket ca. kostede 15 euro (110 kr.) pr. nat. Vi boede også to nætter på privat værelse, hvilket ca. kostede 27,5 euro (200 kr.) pr. nat - hvilket dog også inkluderede morgenmad (toastbrød med smør/marmelade).
Nu tænker du måske; “hvad med den sjette overnatning?”. Tjo, der sov vi på gulvet i Málagas lufthavn, fordi vi allerede skulle tjekke ind klokken 4 om morgenen. Det var ikke just den bedste nats søvn, men eftersom vi skulle have toget til lufthavnen, og sidste tog gik klokken 23:30, havde vi ikke så mange muligheder.
Budgettet afslører nok, at vi ikke levede som grever og baroner. Vi levede med andre ord rigtig meget af noget bageragtigt fastfood, hvor vi begge kunne blive mætte for 10 euro (75 kr.) - hvor et populært valg var pølsehorn med pommes fritter inden i selve pølsehornet. Derudover spiste vi også ofte brød og pålæg fra et supermarked.
Vi skulle først og fremmest med tog fra lufthavnen og indtil byen, men vi tog også rundt til forskellige steder i Málaga. Vi besøgte Torremolinos, Málaga Centrum og Fuengirola. Togene i Málaga er super lette at finde ud af, og man kan komme fra den ene ende til den anden for enkelte euros.
Der gik selvfølgelig også en lille smule til, at vi skulle hygge os. Her blev det i ny og næ til en is, lidt snacks og en stribe af supermarkedets billigste øl.
Hvis vi lægger samtlige udgifter sammen er der for 3.190 kr. pr. person. Hvis vi modregner flybilletten, som er betalt hjemmefra, er der for 1.490, som er brugt nede i selve Málaga. Regner vi de 100 euro fra, som vi hver havde med hjemmefra, er der brugt ca. 740 kr., som også stemmer meget godt overens med, hvad vi mener at have tjent dernede.
Bryder vi det op i de væsentlige tal, vil det sige at:
Jeg har omregnet fra euro til danske kroner, og foretaget nogle afrundinger for nemhedens skyld. Der er en risiko for, at jeg har glemt et par små posteringer i regnestykket, men overordnet set bør det være meget tæt på det faktiske budget.
Herunder vil jeg komme med nogle erfaringer til, hvad du bør træne, inden du tager afsted. Det er råd, jeg ville ønske, jeg havde fået - inden jeg tog afsted.
Når man står på åben gade, skal der virkelig synges og spilles igennem, før folk kan høre det. Nogle af mine numre var oprindeligt øvet med fingerspil, men det måtte jeg skrotte, da jeg fandt ud af, hvor meget lyd, der skulle komme ud af min guitar. Derfor skal du øve dig i at spille højt på guitaren - og at synge højt.
Skal man tjene til sin levevej, skal man spille en del timer om dagen - og derfor skal man træne sine fingerspidser. Jeg har spillet guitar i 8 år, og spiller da 4-5 gange om ugen, men det var ikke nok. Samtlige af mine fingre (på venstre hånd, som tager akkorder) havde fået vabler efter dag nr. 2 - og når man ikke havde nogle penge, måtte man jo spille videre.
Det kan måske lyde som en underlig ting at skulle “øve”, men det bør man. Stil dig foran et spejl med din guitar og spil nogle af dine numre. Mens du gør det, bør du øve dig på at se glad og smilende ud - for hvis du kan udstråle glæde, vil du få flere penge.
Derfor er solbriller også en rigtig dårlig idé, da øjenkontakt er vigtigt.
Herunder vil jeg samle nogle af de erfaringer, som jeg gjorde mig. Det er råd som du eventuelt kan bruge, hvis du gerne vil ned og leve som gademusiker.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at man får flere penge af danskere - når man selv er dansker selvfølgelig. Derfor vil jeg anbefale dig at tage til et sted, hvor der kommer forholdsvis mange danske turister.
Hvis du har fundet et sted med mange danskere, er det vigtigt, at det er tydeligt, du er dansk. Dette gjorde vi med vores papskilte, hvor vi brugte den røde tusch til at tegne Danmarks flag - og jep, derfor er den røde tusch vigtig.
Vi prøvede at stå mange forskellige steder, og det der virkede selvfølgelig bedst der, hvor der er mange mennesker. Det er dog også vigtigt, at man vælger steder, hvor folk har penge med. Dette vil typisk være gader med butikker.
Kan du fange børnenes opmærksomhed, har du også forældrenes. Kan du give børnene et smil på deres læber, er chancen for at få penge stor. Rigtig mange af de penge, som vi fik, blev givet af børn - der ofte skulle plage deres forældre en smule, så de kunne få en mønt, de kunne give os.
Det er ikke så vigtigt at have et stort repitoire, når man er gademusiker. Folk går forbi dig, og der er ingen der lægger mærke til, om du spiller de tre samme sange i ring. Det er til gengæld vigtigt, at du kan sangene så godt, at du har overskud til at kigge ud på folk, smile og generelt sprede lidt god stemning. Jeg ville dog minimum have fem sange.
Når man tager på en lidt mere anderledes ferie end normalt, følger der ofte en hel del spørgsmål. Hvis du har siddet med nogle spørgsmål omkring det at være gademusiker, kan du måske finde svar på dem herunder.
Kan du ikke finde svaret, er du velkommen til at skrive til mig. Du finder min e-mail i bunden af denne side.
Dette spørgsmål har jeg fået flest gange, efter vi kom hjem. Det helt korte svar er, at vi ca. tjente 10 euro i timen hver. Nogle gange kunne man selvfølgelig være heldig, at man fik 10 euro på få minutter, hvor man andre gange kunne stå i halve timer uden at modtage noget som helst.
Ja, det må man gerne, men der er nogle regler. Det er forbeholdt nogle særlige gader, og så må man ikke spille efter klokken 21:00.
Det skal dog siges, at ingen af betjentene dernede var enige om, hvordan reglerne var. Jeg stod først på en gade og spillede, hvor flere betjente passerede mig uden at sige noget. Senere blev jeg dog smidt væk af nogle betjente, som sagde jeg skulle gå over på en gade der hedder "Granada". jeg gik så hen over spillede på den gade, hvor jeg blev stoppet af nogle nye betjente, som sagde, at jeg ikke måtte spille der. Da jeg konfronterede dem med, at jeg lige var blevet guidet af nogle andre betjente, sagde den ene "Don't lie to us".
Mit råd er egentlig bare at gøre, som de siger, men ikke være bange for at stille sig ned på en gade, hvor mange er blevet smidt væk, dagen efter.
Jo, det synes jeg bestemt. Jeg har spillet til mange bryllupper, på restauranter og til fødselsdage. Jeg plejer altid at have nerver på, når jeg skal ud og spille, men her var det slemmere, end jeg har oplevet det før. Det er nok fordi, der er meget mere på spil. Det går dog hurtigt over, og når man modtager sin første mønt bliver nervøsiteten erstattet med glæde og entusiasme.
For vores vedkommende var der kun én løsning; at sove på stranden. Nu var vi så heldige, at vi tjente til overnatninger og mad til samtlige dage, så vi ikke kom ud i det scenarie, men det var det vi havde forberedt os på.
Der var mange der ikke rigtig “troede på”, at vi ikke ville medbringe et reservekreditkort i tilfælde af, at vi ikke tjente en krone. Men vi vidste, at vi ikke ville være lige så tvunget til at spille mange timer om dagen, hvis vi vidste, der lå et kreditkort. Så det korte svar er, at vi gerne ville føle os pressede til at skulle tjene til kost og logi.
Vi spillede ca. 2-4 timer om dagen. Vi delte os op om formiddagen, hvor vi fandt hver vores sted at spille, hvilket var det der betalte bedst. Her stod vi ofte 2-3 timer. Om aftenen stilte vi os sammen og spille, hvor vi spillede i ca. 1 time. Nogle gange endte vi også med at sidde og "hyggejamme" sen aften på en bænk eller lignende.
Det gør man uden tvivl. Det er alt fra folk der joiner med deres eget instrument, til folk der ønsker at prøve ens guitar, til småfulde folk der kommer og synger med og til folk der bare vil høre lidt om, hvad man har gang i. Et helt særligt møde på turen var med den hjemløse Brandy, der (trods hans situation) altid kom med et smil - og som vi flere gange fik glæden af blandt vores "publikum".
Herunder har jeg samlet lidt af de billeder, jeg tog på turen. Det kan forhåbentlig give en lidt bedre idé om, hvordan det egentlig er at leve i sydens varme med sit instrument under armen.
Hvis du sidder tilbage med nogle spørgsmål, som jeg ikke har fået besvaret i min ellers ret så udførlige guide, svarer jeg selvfølgelig meget gerne på dem. Du kan blot sende en e-mail til glen@muuv.dk.
Hybenvej 12
2605 Brøndby
Email: info@muuv.dk
CVR: 38654837