Lad være med at håne publikum!  •  kommentarer

Lad være med at håne publikum!

Det nytter ikke at du ligner et spørgsmålstegn på scenen, når publikum sætter tid af til at høre din musik. Kvittér med god underholdning, når folk sætter tid af til at høre din musik.

Har du også været til kedelige musikkoncert i 2016? Du ved... de dér koncerter, hvor man står og fedter med en halvflad fadøl, skæver til uret og vipper utålmodigt frem og tilbage på fødderne? Jeg har været til MANGE af den slags koncerter i 2016. Og jeg er ærlig talt en anelse træt af at spilde min tid på dem! Må 2017 for guds skyld bliver anderledes.

Bevares, nu har jeg selv spillet musik i nogle år, så mine krav til musikkoncerter er muligvis en anelse højere end gennemsnittet. Jeg tager ganske enkelt ikke til takke med hvad som helst. Men helt ærligt. Hvis jeg investerer en aften på at tage til koncert, så forventer jeg, at jeg får en på opleveren.

En hån mod publikum

Hvor mange gange er man ikke troppet op til en koncert, hvor forsangeren ligner én der er i tvivl om, hvad han selv hedder? Eller den endnu mere klassiske: at hele bandet står og kigger ned i jorden som om nodestativet ved en fejl er blevet klistret fast til gulvet? Bevares, alle kan spille forkert eller glemme en sætning. Men ikke at være oplagt og forberedt til et spillejob er decideret en hån mod publikum, hvis du spørger mig!

Jeg skal ikke gøre mig selv til helt. Jeg har selv været der og har aldrig været den store performer. Jeg tør rent faktisk slet ikke tænke på, hvor mange mennesker jeg potentielt har kedet med mine sløje optrædener. Men det gør det jo ikke lovligt, vel?

“Publikum var kedelige - det var simpelthen umuligt at finde spilleglæden.” Den undskyldning har jeg hørt alt for ofte. Hvis du spørger mig, holder den ikke byretten. Ansvaret ligger ganske enkelt hos kunstneren/bandet - ikke publikum. Og det gælder uanset, om man optræder på VEGA eller for to ludere og en lommetyv. Når man som band eller kunstner kræver folks tid, må man kvittere med god underholdning. Det gælder uanset, om jobbet er betalt eller ej.

Misforstå mig ikke

Jeg forventer naturligvis ikke at man som upcoming amatørband kan levere sublime liveproduktioner i verdensklasse. Der er selvfølgelig grænser for, hvad et ungt, blomstrende band kan mønstre på en almindelig hverdagsaften i Maribo.

Det jeg advokerer for er, at bands/kunstnere bør lægge arbejdstimer i deres performance og ikke kun fokusere på musikken. Nok er musikken det vigtigste, men den skal pakkes ordentlig ind, hvis man vil gøre sig forhåbninger om et tilbagevendende publikum. Og hvem spiller man så musikken for?

Kristian Koch to the rescue

Jeg skal blankt erkende, at jeg ikke kan komme til undsætning, når det kommer til de gyldne råd til liveoptrædener. Som nævnt er jeg ikke selv en troldmand på en scene. Men frygt ej, der er hjælp på vej til dig, som vil give dit publikum den rette behandling!

Kristian Koch, er nok Danmarks mest erfarne bandcoach og har, med 12 års erfaring inden for coaching i sceneoptræden, noget at byde på. Han har netop udgivet en bog ved navn “Ud Over Scenekanten”, som har til formål at hjælpe ambitiøse bands med at levere bedre liveoptrædener. Se, hvad han kan hjælpe jer med:

  • Hvordan du opbygger din koncert til din sætliste
  • Hvordan du skal agere på scenen
  • Hvordan du taler til publikum
  • Hvordan du vinder dit publikum, så de lytter til din musik
  • Hvordan laver man den gode opstilling

Hvad er din holdning til liveoptrædener?

Som du nok fornemmer, synes jeg at live performance er et overset element hos rigtig mange bands. Ofte får vi ikke den live underholdning, som vi efterspørger - ganske enkelt fordi der ikke er gjort noget ud af det samlede visuelle udtryk. Efter min mening bør alle bands sætte minimum 10% af til at øve live performance og tænke i det visuelle udtryk. Og i den forbindelse vil jeg naturligvis også anbefale at finde en underviser/coach til netop dette.

Men hvad synes du? Er det at gå for meget i detaljen?

Jeg glæder mig til at høre, hvad du tænker.

/Morten

Morten Skov

Morten Skov

Medstifter og marketing

Jeg er medstifter af MUUV.DK og er dybt motiveret for at skabe et fantastisk miljø for musikundervisere og elever. I min fritid spiller jeg trommer og producerer musik for andre kunstnere.

Kommentarer

Seneste nyt på bloggen

Hver tirsdag og fredag deler vi musik fra dygtige, upcoming danske musikere. Herunder kan du se de tre seneste artikler, om ny dansk, fantastisk musik.

Musikinspiration: Mia Dae - My Next Mistake
d. 03-11-2024 kl. 10:21

Musikinspiration: Mia Dae - My Next Mistake

Læs indlægget
Musikinspiration: Siri Neel - Drawn Like a Magnet
d. 01-11-2024 kl. 07:11

Musikinspiration: Siri Neel - Drawn Like a Magnet

Læs indlægget
Musikinspiration: Glimtvis - The Nashville Confessions
d. 16-09-2024 kl. 07:49

Musikinspiration: Glimtvis - The Nashville Confessions

Læs indlægget
Musikinspiration: Marissa M - American Dream
d. 13-09-2024 kl. 07:42

Musikinspiration: Marissa M - American Dream

Læs indlægget
Find underviser
med fire enkle trin
  • Besøg MUUV.DK
  • Vælg postnr. og instrument
  • Læs om underviseren
  • Kontakt underviseren
 Søg underviser
Opret forespørgsel
og få flere tilbud
  • Modtag flere tilbud
  • Over 600 undervisere
  • Gratis og uforpligtende
  • Opret på to minutter
 Opret forespørgsel
Bliv musikunderviser
og tiltræk elever
  • Fast pris pr. henvendelse
  • Pris fra 50 kr.
  • Gratis profil
  • Ingen binding
 Bliv underviser