Sådan er det at lære at spille guitar  •  kommentarer

Sådan er det at lære at spille guitar

Her forklarer jeg, hvordan det første år ofte er for en, der vil lære at spille guitar.

Jeg er gennem mine 11 år som guitarist mødt mange elever, venner og bekendte, som sagde: “Jeg vil virkelig gerne lære at spille guitar. Dertil har jeg altid spurgt dem, om de virkelig gerne vil lære at spille guitar eller om de (som i de fleste tilfælde) gerne vil kunne spille guitar.

Med andre ord; om de er indstillet på de mange øvetimer, som der ligger i at lære at spille guitar for at komme til det punkt hvor man kan spille guitar.

Derfor vil jeg lave dette indlæg for at løfte sløret lidt for, hvad det egentlig kræver, hvis man gerne vil være hæderlig på guitaren. Jeg vil beskrive det ud for det, som jeg betrager som den gennemsnitlige elevs læringskurve.

Måned 1-3: Akkorder, fingertræning og frustrationer

De første tre måneder er der, hvor de mange falder fra - desværre. Det tager nemlig ret lang tid at rykke sig det første stykke - og i denne tid kan man “ingen ting”. Beklager, hvis det lyder pessimistisk, men sådan er det desværre for de fleste.

I disse måneder tager mange ofte fat i alle grundakkorderne (de åbne guitarakkorder). Her skal fingrene sættes i særlige formationer på guitarens gribebræt. Her kommer de flestes fingre på prøve, da det kræver mere smidighed og flere kræfter, end de har.

Eksempler på sange:

Jeg har lige nævnt, at man kan “ingen ting”. Det er naturligvis en overdrivelse, selvom det for mange føles sådan. De fleste vil godt kunne spille hæderlige versioner af helt simple numre, som eksempelvis:

Måned 4-6: Simple sange, rytmer og tempo

Vi bevæger os nu derover, hvor det bliver væsentlig sjovere. De fleste af standardakkornerne vil du kunne tage uden problemer. Her har de fleste nærmest følelsen, at der Var “underligt”, at disse akkorder nogensinde har kunne være SÅ svære.

Nu er fokus på at spille komplette (dog simple) sange, hvor akkorderne spilles i forskellige rundgange. Her er fokus på at lære at spille akkorderne i det rigtige tempo og at holde en rytme kørende.

Det sjove i denne periode er at opdage, hvor mange sange man kan spille med standard-akkorderne.

Eksempler på sange:

Når du kan alle grundakkorderne kan du spille tusindevis af sange. Nok ikke “bare lige”, men med nogle timers øvning af den konkrete rundgange. Her er nogle bud på gode numre:

Måned 7-9: Barréakkorder og fingerspil

Vi hopper lidt tilbage i frustrationens boldgade, når man skal til at lære hhv. barréakkorder og fingerspil.

Barréakkorderne bringer en lidt tilbage til den første frustration. Her skal pegefingeren dække over alle strengene, mens de resterende fingre skal lave resten af akkorden. Det kræver en ekstra portion fingerkræfter, hvilket kræver yderligere træning.

Fingerspil er, hvor man “plukker” strengene enkeltvis i et mønster, fremfor at slå dem alle an i en rytme. Det kræver en del øvelse, før ens fingre kun rammer de strenge, man ønsker. Når man begynder at spille fingerspil, skal ens akkordskifte også kunne gøres hurtigere (og bedre), da fingerspillet afslører fejlene mere end rytmer.

Eksempler på sange:

Nu kan du bevæge dig ud i sange, som enten har barrégreb eller fingerspil. Når jeg skriver “enten” er det fordi, jeg ikke vil anbefale, du tager en sang med begge ting, før du har helt styr på det.

Måned 10-12: Riff, simple soloer og lidt lir

Efter de første ni måneder, begynder der at være et godt fundament. Du er naturligvis stadig i begynderkategorien, og de fleste ting spilles ikke med det overskud, den lethed og den lækkerhed, som det burde.

Du er dog kommet til et sted, hvor du kan lære nogle lidt mere komplicerede sange. Vi snakker stadig ikke super-avancerede ting, men der vil være rigtig mange kendte guitar-riffs, som du kan lære at spille.

Eksempler på sange:

Nu begynder der at være mange sange på hylderne. Pas på med ikke at blive for overmodig, da det kan være dårligt for motivation. Gode eksempler på sange til dette niveau kunne være:

Men husk nu lige ...

Der kan være kæmpe forskel på, hvordan forskellige guitarister flytter sig. Nogle har virkelig let ved fingerspil, men kan ikke få f-akkorden til at sidde i skabet. Andre kan spille avancerede riffs, før de bliver fortrolige med barréakkorderne.

Mit vigtigste budskab med denne artikel er at skabe realistiske forventninger. Jeg tror på, det har en kæmpe indflydelse på motivationen.

Husk at nyde processen, de små sejre og - måske vigtigst af alt - brug en kort stund i ny og næ på at tænke tilbage på, hvor svært det hele var i starten.

Glen Michaelsen

Glen Michaelsen

Stifter og udvikler

Jeg er medstifter af MUUV.DK, og har i over 10 år brændt for at skabe Danmarks bedste musikundervisningsportal. Derudover spiller jeg guitar, synger og skriver mine egne sange.

Kommentarer

Seneste nyt på bloggen

Hver tirsdag og fredag deler vi musik fra dygtige, upcoming danske musikere. Herunder kan du se de tre seneste artikler, om ny dansk, fantastisk musik.

Musikinspiration: Mia Dae - My Next Mistake
d. 03-11-2024 kl. 10:21

Musikinspiration: Mia Dae - My Next Mistake

Læs indlægget
Musikinspiration: Siri Neel - Drawn Like a Magnet
d. 01-11-2024 kl. 07:11

Musikinspiration: Siri Neel - Drawn Like a Magnet

Læs indlægget
Musikinspiration: Glimtvis - The Nashville Confessions
d. 16-09-2024 kl. 07:49

Musikinspiration: Glimtvis - The Nashville Confessions

Læs indlægget
Musikinspiration: Marissa M - American Dream
d. 13-09-2024 kl. 07:42

Musikinspiration: Marissa M - American Dream

Læs indlægget
Find underviser
med fire enkle trin
  • Besøg MUUV.DK
  • Vælg postnr. og instrument
  • Læs om underviseren
  • Kontakt underviseren
 Søg underviser
Opret forespørgsel
og få flere tilbud
  • Modtag flere tilbud
  • Over 600 undervisere
  • Gratis og uforpligtende
  • Opret på to minutter
 Opret forespørgsel
Bliv musikunderviser
og tiltræk elever
  • Fast pris pr. henvendelse
  • Pris fra 50 kr.
  • Gratis profil
  • Ingen binding
 Bliv underviser