El-guitar

En el-guitar (eller elektrisk guitar) er en guitar, hvor lyden opfanges via pickupper, som sidder under strengene midt på guitarens krop. Det betyder også, at el-guitaren skal assisteres af en forstærker, før der kommer rigitg lyd. Hvis du er på udkig efter en ny el-guitar kan herunder se et stort udvalg af el-guitarer fra populære producenter.

El-guitar
FILTRE
Gem
Ibanez GRG121DX-WNF Ibanez GRG121DX-WNF Pris: 1.498 kr. Køb
Chateau DC30-WR Chateau DC30-WR Pris: 1.499 kr. Køb
Ibanez RG421-MOL Ibanez RG421-MOL Pris: 2.799 kr. Køb
Ibanez RG421EX-BKF Ibanez RG421EX-BKF Pris: 3.099 kr. Køb
EspLtd EC-256FM LD EspLtd EC-256FM LD Pris: 3.700 kr. Køb
Ibanez RG350DXZ-WH Ibanez RG350DXZ-WH Pris: 4.199 kr. Køb
Hagström Ultra Max Hagström Ultra Max Pris: 4.499 kr. Køb
Hagström Ultra Max Hagström Ultra Max Pris: 4.999 kr. Køb
PRS SE Custom 22 WB PRS SE Custom 22 WB Pris: 5.799 kr. Køb
PRS SE Custom 22 VS PRS SE Custom 22 VS Pris: 6.399 kr. Køb
PRS SE Custom 24 WB PRS SE Custom 24 WB Pris: 6.699 kr. Køb
Godin A6 Ultra Godin A6 Ultra Pris: 7.740 kr. Køb
Esp Ltd EC-407 BLKS Esp Ltd EC-407 BLKS Pris: 7.770 kr. Køb
Hent flere produkter  
 

Læs om:

Mærker

Elguitaren kommer i et hav af variationer og fra mange forskellige mærker. Nogle musikere sværger til enkelte mærker, men det betyder ikke, at nogle mærker nødvendigvis er bedre end andre. Der vil dog muligvis være et mærke, som taler mere til dig og passe bedst til den musik, du spiller. Herunder gennemgår vi nogle af mest populære producenter af elguitarer.

Fender

Fender er et mærke, du ikke kan undgå at se, hvis du kigger efter elguitar. De er enormt populære blandt rigtig mange guitarister. Særligt kendt for deres Stratocaster- og Telecaster-serier.

Gibson

Gibson er særligt kendt for deres ikoniske Les Paul-guitar. Hvis du er på udkig efter en lækker high-end elguitar, så bør du tage et kig på Gibsons udvalg.

PRS

PRS står for Paul Reed Smith, og de har et stort udvalg af elektrisk guitarer. De er blandt andet blevet kendt for at producerer en række signatur-elguitarer i samarbejde med John Mayer.

Ibanez

Ibanez har en lang række modeller inden for elektriske guitarer. Mange af deres modeller er kendetegnet ved de lidt skarpere kanter i designet, som også gør, at de ses meget i de lidt “hårdere” genrer, som eksempelvis rock.

Epiphone

Gibsons lillebror, Epiphone. Man skal dog ikke kimse af dem, fordi Epiphone producerer nogle absurt lækre elektriske guitarer. Køber man eksempelvis en Epiphone Les Paul, får meget rigtig meget af de kendte lækre design og den lækre lyd fra Gibson Les Paul, til en noget mere overkommelig pris.

Yamaha

Yamaha laver nærmest alle tænkelige instrumenter. Studiemonitors, trommesæt, klaverer og meget mere. De har lavet nogle virkelig populære instrumenter inden for de fleste kategorier, og det gør sig også gældende inden for elektrisk guitar.

Modeller

Således som der findes særlige mærker, findes der også særlige modeller. Nogle af modellerne er primært forbeholdt et mærke, hvor andre mere er blevet en “standard”, hvor især formen på kroppen, slagpladen og hovedet går igen. Herunder gennemgår vi nogle af de mest populære modeller.

Stratocaster

Siger man Stratocaster, vil de fleste tænke “Fender Stratocaster”, og det giver også rigtig fin mening. Stratocaster blev opfundet af Fender tilbage i 1954, og det er uden tvivl også Fender, der stadig står for den største del af de Stratocasters, der ses på markedet. Stratocaster-modellen bliver dog også produceret under andre brands.

Les Paul

Lester William Polsfuss er også kendt som Les Paul, en amerikansk jazz-, counry- og bluesguitarist, som var medopfinder til den ikoniske guitarmodel Les Paul. Modellen blev lavet af Gibson tilbage i 1952, og designet samt lyden har siden da dannet grobund for guitarer fra mange mærker.

Jazz

Jazz Style-guitarer er blevet lavet ud fra den guitartype, der typisk blev brugt i jazz-musikken. Jazz-guitarer bliver (som med mange af de andre modeller) også lavet af de fleste større producenter af elektriske guitarer.

Telecaster

Telecaster bliver i daglig tale også kendt som “Tele”, og det den første komercielle succes, når det kommer til solid-body elektrisk guitarer. Telecasteren blev opfundet af Fender tilbage i 1950. Telecasteren kendetegnes særligt ved den skarpe kant på slagpladen, men der findes også varianter, som afviger lidt fra det “helt klasssiske look”.

SG

SG-modellen har et meget klassiske look, hvor kroppen har et skarpt “horn” på begge sider af gribebrættet. SG-modeller kommer fra mange forskellige mærker, men blev oprindeligt opfundet af Gibson tilbage i 1960.

Metal

Metal dækker ikke som sådan over én model, men mere en række guitarmodeller, som er særligt populære inden for genrene metal og hård rock. I denne gruppe finder vi mange forskellige guitars, som ofte har nogle ret skæve former med skarpe kanter.

Farver

Sort

Sort er en klassiker inden for elektriske guitarer. Det giver et stilrent og lækkert look, og så bliver de ofte lækere og lækrere med årene, når guitaren får lidt brugsmærker. Der findes både den elektriske guitarer i blank sort og i mat sort.

Hvid

Den hvide elektriske guitar, står lidt mere frem fra mængden. Med den hvide elektriske guitar, bruger man ofte i endnu højere grad slagpladen til at skabe noget udtryk, hvor man kan skabe en kontrast til den hvide krop.

Træ

Træ-looket er naturligvis også populært inden for elektriske guitarer, som det også er ved de akustiske guitarer. Der er noget smukt i træet, der giver en masse spil i guitarens krop, og passer rigtig godt til halsen og hovedet.

... alle de andre

Nu fik vi hurtigt nævnt tre populære, men det stopper naturligvis ikke der. Særligt med elektriske guitars, findes der et hav af farver og looks. Du kan altså finde alt fra en elektriske guitar i lyseråd til en, hvor kroppen er gennemsigtig.

Pickup-typer

Pickuppen er de mikrofoner, der sidder under strengene, som optager lyden fra strengene og sender den ned til forstærkeren. Der findes som udgangspunkt to overordnede typer - nemlig Single Coil og Humbucker, som vi gennemgår herunder.

Single Coil

Single Coil er det udtryk for, når der er “en række” med mikrofoner pr. pickup. En guitar med single coil-pickupper vil ofte have flere pickupper, men hver af disse er den “tynde” pickup med en række mikrofoner. Lyden fra denne er ofte tynd og klar lyd.

Humbucker

Humbucker er i modsætning, hvor det i flere tilfælde ligner, at der er sat to Single Coil-pickupper sat sammen til én pickup. Lyden i en humbucker-pickup er kendetegnet ved at varm og mere blød lyd.

Elguitarens krop

Når det kommer til elguitarens krop, så kommer den som udgangspunkt i tre forskellige modeller - Solid, Semi-hollow og hollow, hvor:

Elguitarens hals

Halsen på elguitaren er ekstremt vigtig, for her foregår en kæmpe del af dit guitarspil. Det er derfor både vigtigt at overveje halsens længde, træsort og profil, som vi kort gennemgår her.

Længden

Længden på guitarens hals vil afgøre, hvor mange bånd, der er på gribebrættet. Nogle elektriske guitarer har en særlig lang hals, hvilket betyder, at man kan frembringe nogle endnu lysere toner på de forskellige strenge, fordi der er flere bånd til rådighed.

Træsort

Man kunne skrive en hel bog omkring træsorten - både den i guitarens krop og den i guitarens hals, som vi kort runder her. Vi vælger dog blot at nævne de forskellige typiske træsorter, halsen bliver lavet af - og så er vores råd til dig, at det mere handler om at prøve en masse elektriske guitarer, og så kan du se, om der er et mønster i, hvilket træsort du foretrækker halsen med.

Af populære træsorter er der:

Profilen

C, U eller V - det er navnet på de tre typiske profiler, der findes til halse på elektriske guitarer. Du skal forestille dig, at man skærer guitarens hals over, og så kigger på den form, de afskårne ender har. V-formen er den, hvor halsen har en lidt skarpere kant, hvor U-formen er den brede runde hals og C-formen er den smalle runde hals. Du kan se en illustration af de forskellige profiler herunder.

Profiler på halsen på en elektrisk guitar

Pris på elektrisk guitar

At forsøge at give én konkret pris på en elektrisk guitar svarer nogenlunde til, hvis man blev bedt om at give én pris på en hus. Det kommer nemlig an på så mange faktorer. Derfor prøver vi at give det lidt anderledes an her i artiklen.

Billig elguitar - 500 til 2.000 kr.

Her taler vi om noget af det billigste, du kan få på markedet. Her er stadig tale om gode, funktionelle elguitarer, men man vil godt kunne mærke på spilbarheden og høre på lyden, at det er en billig elguitar.

Elguitarer i dette prisleje er gode, hvis du er ny, og gerne vil prøve det lidt af, før du investere i en til flere penge.

Lidt dyrere elguitarer - 2.000 til 4.000 kr.

I dette leje gemmer der sig rigtig mange gode elguitarer. Det er stadig ikke “toppen af poppen”, men her kan du virkelig få god kvalitet for pengene. Hvis du køber en guitar i dette prisleje, vil du også opleve, at du kan have den i virkelig mange år - ja, ofte hele dit liv, hvis du passer godt på den.

Elguitarer i dette prisleje er gode, hvis du har begrænset budget, men gerne vil have en lækker elguitar, du kan have i mange år.

Dyre elguitarer - 4.000 til 10.000 kr.

Dyrt er jo et relativt begreb, men dette vil ofte blive betegnet som dyrt for mange nyere guitarister, hvor en meget erfaren guitarist måske mere vil betegne det som “normalt lejde”. Her vil der være råd til at man kan købe nogle af ikoniske modeller fra eksempelvis Fender og Gibson.

Elguitarer i dette prisleje er gode, hvis du er seriøs omkring dit elguitar-spil, du kender din stil og du gerne vil have en virkelig lækker guitar.

Highend-elguitarer - +10.000 kr.

Herover findes de absolut lækreste elguitarer på markedet. Oppe i dette prisleje vil vi også finde særlige signatur-modeller og modeller fra særlige årgange. Oppe i dette prisleje vil ikke alle opleve, at det er pengene værd, da det kræver et trænet øre og en øvet guitarist at mærke og høre alle de konkrete forskelle.

Elguitarer i dette prisleje er gode, hvis du er guitar-/grej-nørd.

El-guitar

Udvalg af el-guitar

Her på siden kan finde 196 produkter i kategorien el-guitar fordelt på 16 mærker. Her er blandt andet el-guitar fra mærker som Fender, Epiphone, Beaton, Yamaha, Ibanez og PRS og i 11 forskellige look som eksempelvis Sunburst, Sort, Hvid, Blå, Natur og Rød. Prisniveauet spænder meget bredt, helt fra 910 kr. op til 19.888 kr.

Hvis du har investeret i el-guitar, så har du muligvis også brug for guitarundervisning, så du kan få fuldt udbytte af dit køb af el-guitar. Her på MUUV.DK kan du nemt finde undervisning i guitar.

GuitarWestern-guitarFingertræner til guitarSpansk guitarBørneguitarRejseguitarStartpakker med guitarGuitarforstærkerHovedtelefon-forstærkere til guitarGuitarpedaler og -effekterGuitarstrenge
Glen Michaelsen

Glen Michaelsen

Stifter og udvikler

Jeg er medstifter af MUUV.DK, og har i over 10 år brændt for at skabe Danmarks bedste musikundervisningsportal. Derudover spiller jeg guitar, synger og skriver mine egne sange.

Glen Michaelsen på Instagram  Glen Michaelsen på Facebook  Glen Michaelsen på LinkedIn  Glen Michaelsen på Twitter 
Find underviser
med fire enkle trin
  • Besøg MUUV.DK
  • Vælg postnr. og instrument
  • Læs om underviseren
  • Kontakt underviseren
 Søg underviser
Opret forespørgsel
og få flere tilbud
  • Modtag flere tilbud
  • Over 600 undervisere
  • Gratis og uforpligtende
  • Opret på to minutter
 Opret forespørgsel
Bliv musikunderviser
og tiltræk elever
  • Fast pris pr. henvendelse
  • Pris fra 50 kr.
  • Gratis profil
  • Ingen binding
 Bliv underviser