Mie Corydon

225 kr.   45 min.

Steder

  Hjem: 7620 Lemvig

Instrumenter

Favoritgenrer

FunkJazzMusicalPopR&BRockSwing

Personlig beskrivelse

Beskrivelse: Jeg er uddannet musikunderviser fra Musikvidenskab på Aarhus Universitet og har over 8 års undervisningserfaring som musikskolelærer, hvor jeg underviser både børn og voksne i rytmisk sang og klaver.(telefon skjult)Jeg elsker at undervise! - Det giver mig en enorm glæde at sætte mig ind i, hvad det er for et menneske jeg står overfor, og at se eleven udvikle sig både musikalsk og menneskeligt.

Min undervisning, sang: At synge overfor andre kan opleves som meget personligt og for nogle grænseoverskridende. Jeg lægger derfor meget vægt på at skabe en tryg ramme for undervisningen hvor der er plads til at man også kan arbejde med sig selv.
Jeg har en stor opmærksomhed på at vælge sange som er passende til det niveau eleven er på, men jeg er også altid meget lydhør overfor elevens ønsker til fx sange og personlige mål.
Det er vigtigt for mig at det er sjovt, givende og motiverende at komme til sangundervisning.

Indhold, sang: Der kan bl.a. arbejdes med følgende elementer i undervisningen (alt efter elevens fokus):

- Sangerkropsøvelser (vejrtrækning, kropsholdning, støtte), Stemmetræning (klang, ansats, artikulation), Hørelære, Nodelæsning/Nodekendskab, Solmisation

Første lektion, sang: Til vores første møde starter vi ud med en lille snak, hvor jeg spørger ind til hvem du er, hvilken slags musik du godt kan lide, hvad du har af erfaringer med sang og om du har specifikke ønsker eller mål med undervisningen. Dernæst fortæller jeg lidt om mig selv og den måde jeg arbejder på.(telefon skjult)(telefon skjult)(telefon skjult)(telefon skjult)Du må gerne selv have en sang med som du føler dig tryg ved at synge (evt. med akkorder til), og ellers har jeg en sang klar som du kender :) Undervejs vil jeg lytte til din stemme og klang, så jeg kan danne mig et indtryk af dit niveau og hvad der kunne være meningsfuldt at arbejde med i undervisningen.

Min undervisning, klaver: Har du lyst til at lære at spille klaver eller har du allerede erfaring og vil videreudvikle dig, så kom og få en snak, hvor vi sammen lægger en plan for undervisningen. Jeg gør mig umage for at finde numre, der passer til elevens niveau og er meget imødekommende overfor eventuelle ønsker - det skal være sjovt og motiverende at gå til klaverundervisning! Til de yngste elever har jeg god erfaring med en mere legende tilgang, så den teoretiske del af undervisningen bliver integreret på en sjov måde.

Klaver: Begynderniveau og lettere øvede. 30 min - 150kr.

Jeg glæder mig til at møde dig! :)

Skriv anmeldelse

Anmeldelser

Mie Corydon har ingen anmeldelser på MUUV endnu. Har du modtaget undervisning fra Mie kan du skrive en anmeldelse her.

Uddannelse og baggrund

- Cand. mag. i Musikvidenskab med Samfundsfag som tilvalgsfag

- 9 års erfaring som underviser både privat og på musikskole

- I foråret 2020 tog jeg et sanger- og sangpædagogisk efteruddannelseskursus hos vocalcoach Anne Hjort – som tager udgangspunkt i Anne Rosing Metoden. Det vil derfor blive denne metode der bliver udgangspunktet for arbejdet med den enkelte sanger, hvor der vil være stor fokus på kropslige øvelser og udviklingen af en optimal afbalanceret sangerkrop.

- 5-dages kursus i Music Mind Games: en kreativ og anerkendende tilgang til musikundervisning, hvor man gennem spil og lege kan være med til at stimulere elevens motivation og interesse for musikteori og rytmelære.

Musikunderviser Mie  Corydon

Kontakt Mie

Kontakt Mie gratis, let og uforpligtende i dag gennem MUUV, hvis du ønsker at høre mere om et eventuelt undervisningsforløb.

Send besked