Mit navn er Rasmus. Jeg er 23 år og bor på Nørrebro, København. Jeg har beskæftiget mig med musik gennem mange år. Til dagligt arbejder jeg i mit lydstudie i NV og studerer på IT Universitetet. Lydstudiet har professionelle rammer: lydisolation, pult, flere sæt studiemonitors, adskillige mikrofoner og instrumenter. Studie samt faciliteter vil efter behov kunne benyttes i undervisningen. Mine undervisningskompetencer er:
Ableton Live - hvordan du kommer i gang og forstår programmet
Forståelse og brug af lydeffekter (plug-ins) – både Abletons egne samt 3. part, fx Native Instruments (EQ, compressor, reverb, delay, distortion etc.)
Mixning – hvordan ’balancerer’ du dine numre?
Brug og programmering af software-synthesizere
Basal indspilningsteknik (mikrofontyper, processerings-muligheder i Ableton mm)
Begynder guitarspil (samt hvordan guitar kan bruges i sammenhæng med computeren)
Rasmus Liebst har ingen anmeldelser på MUUV endnu. Har du modtaget undervisning fra Rasmus kan du skrive en anmeldelse her.
Uddannelse
2013- Bachelor-uddannelse i Digitale medier og design, IT Universitetet
2011 STX eksamen, Aurehøj Gymnasium - engelsk og musik på højniveau (Karaktergennemsnit: 10,3)
2007-2008 Musiklinien på Oure Efterskole, Sport og Performance
2007 Folkeskolens afgangseksamen, Skovshoved Skole
Highlights fra musikkarriere
2014- Medstifter af kreativt bureau. Arbejder med digital tilstedeværelse og identitet på Internettet. Mit hovedansvarsområde er musik
2013- Halvdelen af unavngivet soul duo (stadig uofficielt). I kontraktforhandling med danske labels og internationalt management på nuværende tidspunkt. Debutsingle forventes udgivet forår 2015
2012- Privatunderviser i Ableton Live
2011-2012 Producer, guitarist og sanger i den dansk-islandske trio Kúra. Danmark-tour (heriblandt Roskilde Festival) samt udgivelse af debutalbum ’Halfway to the Moon’ via pladeselskabet NMS/VME
2011 Gæsteunderviser i elektronisk musik og Ableton Live på Østerbros Ungdomsskole
2008-2010 Halvdelen af duoen Liebst vs. Signe. Erfaring med indspilning, mixning og mastering i studiet Baby Factory (baby-factory.dk)
2005-2007 Undervises i guitar på Gentofte Musikskole samt privatundervises af rockmusiker Henrik Tvede
Anbefaling
Kapelmester, tv-persona og trompetist Jan Glæsel:
”Rasmus har i store dele af 2012 undervist mig i brugen af Ableton Live softwaren, som var helt ny for mig. I kraft af hans pædagogiske evner og know-how omkring programmet og dets muligheder, kunne jeg efter meget kort tid anvende programmet i mit professionelle virke både ved TV-Produktioner og ved afvikling af live-shows. Rasmus får de højeste anbefalinger fra undertegnede.”
Kontakt Rasmus gratis, let og uforpligtende i dag gennem MUUV, hvis du ønsker at høre mere om et eventuelt undervisningsforløb.
Send besked
Hybenvej 12
2605 Brøndby
Email: info@muuv.dk
CVR: 38654837