Becifring
En becifring er udtryk for, når man angiver hvilken akkord, der skal spilles i stedet for at skrive harmonien ud i noder. Når man skriver becifringer, benytter man kombinationer af bogstaver, tal og tegn. Becifringer bruges oftest når man skal lære sange på guitar og klaver, hvor man så enten får leveret teksten med becifringer over de ord hvor akkorden skal spille, eller får becifringerne skrevet op i takter.
Det smarte ved becifringer er, at det gør det utrolig meget nemmere, når man skal aflæse akkorderne til en sang. De fleste ved nemlig allerede, hvad akkorderne hedder, og hvordan de spilles. Med becifringer skal man blot kigge på navnet af akkorden, og så vide hvordan man spiller den.
Hvordan er en becifring bygget op?
De fleste becifringer er bygget meget logisk op, hvor de alle sammen er meget nemme at aflæse, hvis blot man har lidt viden inden for musikteori. De starter nemlig altid med grundtonen som første bogstav, og dernæst efterfuldt af en eller flere ekstra definationer.
Eksempler på becifringer ud fra C:
Her har vi taget udgangspunkt i grundtonen C, hvor du man se, hvordan mange af C-akkordens variationer ville blive skrevet med becifringer.
- C (C dur)
- Cm (C mol)
- Csus2 (C sus, med sænket terts)
- Csus4 (C sus, med løftet terts)
- Cm7 (C mol 7)
Eksempel på becifringer ud fra D#:
For en god ordens skyld viser vi også lige, hvordan de samme becifringer ville se ud, hvis der var tale om en anden akkord. Har har vi valgt D# (Dis), så du kan se, hvordan det ville se ud, hvis det var en "skæv" grundtone.
- D# (Dis dur)
- D# (Dis mol)
- D#sus2 (Dis sus, med sænket terts)
- D#sus4 (Dis sus, med løftet terts)
- D#m7 (Dis mol 7)
Som du måske har bemærket, er becifringerne helt de samme - bortset fra grundtoneangivelsen. Så derfor behøves man kun at lære et sæt, for at kunne forstå de fleste becifringer, som man måtte møde.
