Er du på udkig efter en guitar af eminemt kvalitet, så kan du roligt kigge efter en Gibson. Siden 1894 har de nemlig produceret guitarer - og deres modeller er brugt af nogle af musikkens helt store navne gennem tiden. Gibons mest kendte serier er nok deres elektriske Les Paul og deres akustiske Hummingbird. Herunder kan du dog se samtlige guitarer fra Gibson.
Helt tilbage i 1894 begyndte Orville Gibson at sælge instrumenter i en lille workshop i Michigan. I 1898 får han patent på det nyt design til en mandolin, der var mere solid og holdbar en andre mandoliner.
I 1912 døde Orville desværre, men virksomheden kørte videre og i de kommende årtier bliver der hyret nye kræfter (eksempelvis Lloyd Loar og Ted McCarty) som var med til at lave nogle af de ikoniske Gibson guitarer, som vi kender i dag - eksempelvis L-5-serien og Les Paul-modellerne.
Gennem årene har Gibson både udviklet deres egne serier og opkøbt andre virksomheder. Eksempelvis PRS, KRK, Cerwin-Vega og Mesa Boogie.
Listen over ikoniske Gibson guitarer er lang - for de har virkelig bidraget med nogle af de mest populæer modeller på markedet. Herunder gennemgår vi nogle af de Gibson guitarer, som du oftest vil se (muligvis i variationer) på de store scener.
Den behøves nærmest ikke en præsentation, for Les Paul er en af de absolut mest ikoniske modeller fra Gibson - og ja, muligvis blandt alle guitarer. Derfor finder vi også kæmpe navne som Jimmy Page, Paul McCartney og Slash, der har spillet på en Gibson Les Paul Standard.
Et markant mere skarpt design finder vi på Gibson Explorer, og det betyder også, at vi typisk ser denne model i heavy/rock-bands. De helt skarpe linjer giver guitaren et stærkt look og de to humbuckers er med til at give en førsteklasses lyd.
Minder på en måde om Gibson Explorer, og henvender sig nok i stor grad til samme type guitarist - nemlig dem, som er lidt mere ovre i de hårde genrer. Gibson Flying V er måske et hak mere populær og brugt end Gibson Explorer. Flying V var dog ikke den store succes, da den udkom i 1958, men da de relancerede den blev relanceret i 1967 og blev et kæmpe hit.
Her har vi det perfekte match til de sprøde, skæve jazz-akkorder, fordi man her får en fyldig og varm lyd med denne semi-hallow Gibson-guitar. Denne er blevet en favorit hos millioner af guitarister i hele verden, og det er ikke kun hos jazz-guitaristerne - men blandt en bred vifte af genrer.
GIbson SG var egentlig lavet som en erstatning af Les Paul, men selveste Les Paul var ikke vild med den, og ville derfor have, at den fik et andet navn. Herefter blev den kendt som SG, hvilket stod for “Solid Guitar”. Det betød også, at den originale Les Paul hurtigt blev genintroduceret, så begge modeller blev produceret og fornyet - under hver deres navn.
Vi slutter af med en enkelt akustisk Gibson guitar. Gibson har et stort udvalg af akustiske guitarer, men Gibson Hummingbird er virkelig blevet et navn (og har et look) som nærmest alle guitarister kender. Gibson Hummingbird har et tidsløst og lækkert design, der er prydet med mange flotte detaljer.
Man kommer ikke helt billigt afsted, hvis man ønsker en Gibson guitar - til gengæld får man også enormt høj kvalitet og en guitar, man kan have hele livet. Der findes naturligvis Gibson guitarer i mange forskellige prislejder, men kigger man på deres mest populære modeller skal man forvente en pris i omegnen af 7.000 - 15.000 kr.
Jeg er medstifter af MUUV.DK, og har i over 10 år brændt for at skabe Danmarks bedste musikundervisningsportal. Derudover spiller jeg guitar, synger og skriver mine egne sange.
Hybenvej 12
2605 Brøndby
Email: info@muuv.dk
CVR: 38654837