Menu
Bliv bedre til guitar

Privatundervisning i guitar øger du dine chancer for at blive god til guitar.

På MUUV kan du oprette en forespørgsel og få tilbud fra flere undervisere.

Det er gratis og uforpligtende.

Lav forespørgsel

Sådan læser du guitar tabs

Guitar tabs er brugt meget, hvis man gerne vil lære solostykker, riffs eller melodilinjer fra sange. I denne guide viser vi, hvordan du kan kan lære læse guitartabs, så du bliver i stand til at lære endnu flere numre på guitaren.

Her i guiden kommer vi ind på

Eksempel på guitartabs

Herunder ses et eksempel på, hvordan et lille guitarriff er bekrevet med tabulatur. I denne guide kommer vi til at gennemgå stykket bid for bid, så du forstår, hvordan du skal spille nedenstående på guitaren.

Guitartabs eksempel

Bogstaverne

Helt til venstre ses bogstaverne, som matcher strengene på din guitar. Den nederste streng er den tykkeste streng på din guitar og den øverste streng er den tyndeste streng på din guitar.

Guitartabs strenge

Tallene

Vi starter med at kigge på de fritstående tal, hvor der ikke er noget bogstav eller symbol i sammenhæng med. Når der eksempelvis står ‘9’ ud for B’et, så skal du placeret din finger på B-strengen (også kaldet H-strengen) i 9. bånd, og slå strengen an.

Guitartabs tal

Symbolerne

Der findes en række symboler og bogstaver, der kan stå i sammenhæng med tallene, som beskriver forskellige teknikker, der skal benyttes på guitaren. På billedet herunder kan du se symbolerne og efter billedet gennemgår vi teknikkerne; hammer-on, pull-off, bend, slide og vibrato.

Guitartabs tal

h - Hammer-on

Hvis der står 9h10, betyder det, at du holder med pegefingeren i 9. bånd, slår strengen an og så kort efter (mens tonen stadig ringer) “hamrer” din langefinger ned på samme streng i 10. bånd - så tonen ændres fra 9. bånd til 10. bånd (altså gøres en halv tone lysere).

p - Pull-off

Denne teknik er lidt “det modsatte” af hammer-off. Når der står 9p7, skal du både holde din ringefinger i 9. bånd og din pegefinger i 7. bånd (på samme streng). Så slår du strengen an og kort efter (mens tonen stadig ringer) “trækker” ringefingeren af, så tonen ændres fra 9. bånd til 7. bånd (altså gøres en helt tone dybere).

b - Bend (br er Bend Release)

Når der står 11b13, betyder det, at du skal holde i 11. bånd med din ringerfinger, så strengen an og så kort efter (mens tonen stadig ringer) bøje strengen, så tonen rammer den tone, det ville have sagt, hvis du havde holdt i 13. bånd (altså en hel tone lysere). Når der så eksempelvis står 13br11 (som forlængelse til den forrige) betyder det, at man skal “bende tilbage” til udgangspunktet.

/ - Slide op ( er slide ned)

Når der står 119, betyder det, at du skal starte med at holde en finger i 11. bånd, slå strengen an og så kort efter (mens tonen stadig ringer) lade din finger glide ned til 9. bånd - så tonen “holdes i live” og ændres fra 11. bånd til 9. bånd (altså gøres en hel tone mørkere).

~ - Vibrato

Når der står 9~, betyder det, at du skal slå strengen an i 9. bånd og så (i samme øjeblik, som den slås an) begynde at få strengen til at “vibrere” (altså bevæge sig hurtigt op og ned). Den skal altså blot holdes i vibration tæt på udgangspunktet og altså ikke give en komplet ny tone.

Forløbet

Nu hvor du har en forståelse for, hvad der står på linjerne, så skal du naturligvis prøve at spille det igennem. Forløbet er egentlig ganske simpelt, da du blot skal spille fra venstre til højre - og gøre det der står, i den skrevne rækkefølge.

Det er dog værd at nævne, at detaljegraden i guitartabs ikke er helt i top, når det kommer til længden af de forskellige toner og afstanden mellem dem (her er noder langt mere præcist). I nogle tabulaturer er der flere lodrette streger (som den ved siden af strengebogstaverne) som indikerer takter, hvilket øger præcisionen - men gør den stadig ikke komplet.

Derfor anbefaler vi, at du har hørt originalversionen af nummeret en del gange, så du har en idé om, hvordan det skal lyde oppe i dit hoved.

Privatundervisning i guitar

Vi har et stort udvalg af undervisere i guitar, som du kan kontakte gratis og uforpligtende.

Find guitarundervisning

Køb western-guitar

Skal du investere i western-guitar, så kan du finde et stort udvalg her på vores side.

Find western-guitar

Find underviser
med fire enkle trin
  • Besøg MUUV.DK
  • Vælg postnr. og instrument
  • Læs om underviseren
  • Kontakt underviseren
 Søg underviser
Opret forespørgsel
og få flere tilbud
  • Modtag flere tilbud
  • Over 600 undervisere
  • Gratis og uforpligtende
  • Opret på to minutter
 Opret forespørgsel
Bliv musikunderviser
og tiltræk elever
  • Fast pris pr. henvendelse
  • Pris fra 50 kr.
  • Gratis profil
  • Ingen binding
 Bliv underviser