Emil Strube

200 kr.   45 min.

Steder

  Hjem: 1970 Frederiksberg
  Lokale: 2300 København S
  Hos elev (Kørsel: 50 kr.)
  Online

Personlig beskrivelse

En rolig person, med kendskab til lidt forskellige instrumenter, og hvordan de samarbejder. 

Jeg kommer under ingen omstændigheder fra en musikalsk familie, og jeg begyndte først at spille musik da jeg var 13, men nu læser jeg altså musikvidenskab, så uanset hvor fumlefingret eller tungnem, du synes du er, så finder vi ud af det i et roligt tempo, om du så vil skrive sange, lave covers, måske producere noget i Ableton eller logic, eller hvad vi ellers kan kigge på. 

Vi kan læse noder, eller måske bare lige begrænse os til "tabs og becifringer". Det vigtige er at det er behageligt, og at vi kan tage fremskridtene på en måde, så det er konstruktivt. 

Skriv anmeldelse

Anmeldelser

Emil Strube har ingen anmeldelser på MUUV endnu. Har du modtaget undervisning fra Emil kan du skrive en anmeldelse her.

Uddannelse og baggrund

PT Læser jeg til en bachelor i Musikvidenskab på KU, og før det har jeg arbejdet som stagehand rundt omkring på de københavnske spillesteder, og teatre. 

Jeg plejer også at sætte op på Arene scenen, på Roskilde festival, sammen med mine højskole kammerater, fra DRH (den rytmiske højskole). 

På den rytmiske højskole fik jeg selv undervisning i fag som Sangskrivning, Studie workshop, og Elektronisk musik. 

meget af min tid gik dog med at spille guitar og bas, da der var mangel på instrumentalister på min årgang. 

Jeg har spillet i en del bands, primært som guitarist og forsanger, en enkelt gang eller 2 som trommeslager og ellers som bassist, men altid som den primære sangskriver. Så efterhånden har jeg en ret 3dimensionel forståelse for hvad de forskellige instrumenter kan, og hvad deres rolle kan være i et ensemble, også med hjælp af guitarpedaler, som var en kæmpe forudsætning for mit band New Folie, der fik en 3. plads til DM i Emergenza. 

Musikunderviser Emil Strube

Kontakt Emil

Kontakt Emil gratis, let og uforpligtende i dag gennem MUUV, hvis du ønsker at høre mere om et eventuelt undervisningsforløb.

Send besked